Anna Hee Ustvedt

2021 i retail - 7 teknologi trends, der er værd at overveje

Det kan være svært at navigere i teknologiens verden, der mildt sagt udvikler sig med lynets hast. Kunstig intelligens, Internet of Things, robotter, droner og 3D-printere er blot en håndfuld af de nye teknologier, vi er blevet introduceret til i løbet af de seneste år. Udover det er teknologi-verdenen ikke uden buzzwords, og sælgende udbydere kan med flotte ord nemt overbevise om, at de har løsningen, der kan løfte forretningen til det næste niveau.

retail trends 2021


For at gøre det en smule nemmere at gennemskue, hvilke teknologier, der kan være værdifulde at investere i i det nye år, har vi samlet et overblik over, hvilke teknologier vores research fortæller os vil trende i 2021. 

 

1. AR og VR til online og offline retail

Både augmented reality og virtual reality er effektive redskaber til at lette forbrugernes beslutningsproces og give dem oplevelser udover det sædvanlige – uanset om de handler online eller offline. Især inden for e-Commerce har implementeringen af teknologierne været en voksende trend de seneste år, men mange fysiske butikker er også begyndt at finde på kreative måder at bringe AR og VR i spil.

Eksempler på retailere, der har anvendt AR til at forbedre kunderejsen online er IKEA og Dyrup. IKEA har udviklet en applikation, hvor de giver deres kunder mulighed for virtuelt at se, hvordan mere end 2000 produkter ser ud i deres hjem, inden de beslutter sig for at købe. Det betyder, at kunderne ikke behøver at tage ud til en fysisk IKEA-butik for at opleve produkterne i virkeligheden. Samtidig får de et mere realistisk billede af, hvordan et produkt ser ud i deres eget hjem end, hvis de blot forestiller sig det ud fra de rum-konstellationer IKEA har opstillet i deres forretninger.

Dyrups implementering af AR kommer til udtryk gennem en såkaldt ”farvevælger” på deres hjemmeside. Her kan kunden kan uploade sine egne billeder, og se hvordan, fx deres stue eller køkken vil se ud malet i forskellige farver. Kunden behøver altså ikke købe adskillelige farveprøver med hjem og teste dem af på sine vægge. 

Det internationale kosmetik-brand L'Oreal anvender AR i deres butik med applikationen ModiFace. På en skærm kan kunderne se effekterne af forskellige kosmetiske produkter på deres eget ansigt. På den måde kan kunderne nemt og hurtigt vurdere, hvilken slags make-up der klæder deres ansigt uden, at de behøver prøve det på. 

I Danmark er køkkenkæden Invita pionerer for anvendelsen af VR i en fysisk butik . I kædens 21 butikker kan kunden med VR-briller på se køkkener i en virkelighedstro version og få en bedre fornemmelse af rumfordelingen end hvis de blot så de enkelte produkter i butikken. 

 

2. Personalisering ved hjælp af teknologi 

Vi ved allerede, hvor stor værdi det bringer at indsamle og analysere kundedata. Med adgang til kundedata bliver det muligt at skabe en tilpasset og personificeret kundeoplevelse til den enkelte kunde. Udover at du øger dine chancer for at skabe mersalg, så giver du kunderne en følelse af, at du kender dem, og det vil få dem til at føle sig specielle. 

Med teknologien Raptor er det muligt at spore dine kunders bevægelser rundt i din webshop og den vej rundt omsætte disse data til personligt tilpassede produktvisninger. Når din kunde besøger en produktside kan du, baseret på hvad de tidligere har klikket på, vise en anbefaling på et andet produkt nedenfor. Du kan også præsentere dem for forslag til relevante supplerende varer, fx et par løbestrømper til et par løbesko. Mange vælger herudover at inspirere deres kunder med produkter, som andre kunder med den samme søgeinteresse har set på.

Læs meget mere om, hvordan du kan skrue op for den personlige kundeoplevelse i din webshop med Raptor her. 

 

3. Marketing automation

Mange brancher har indset potentialet af marketing automation, og retail er ingen undtagelse. Retailere automatiserer deres marketingindsats for at styrke kundeengagementet, optimere arbejdsgangene og skabe et godt kundeforhold. 

Omkring 86 procent af forbrugerne forlader en webshop uden at foretage et køb. Det betyder, at du mister over halvdelen af din potentielle indkomst på besøgende, der ændrer mening eller simpelthen glemmer at gennemføre købet. For at undgå det er det vigtigt, at forbrugerne forbliver engagerede, og det sikrer du ved at: sende den rette besked, på dette tidspunkt, til den rette person, gennem den rette kanal - netop det hjælper et marketing automation-system med. 

Med et marketing automation-system kan du, vha. data om dine kunders adfærd på din webshop, tracke og analysere, hvad de interesserer sig for. Du kan herefter sende dem målrettet og relevant indhold på tværs af dine kanaler og pleje dem under hele købsprocessen. Du kan også belønne eksisterende kunder, der besøger din webshop jævnligt.

 

4. Loyalitetsprogrammer

Formålet med et loyalitetsprogram er ikke mindst at give kunderne en god oplevelse, men også at få adgang til værdifuld data.

Med et loyalitetsprogram får du mulighed for at fortælle dine kunder, at du bemærker dem, værdsætter dem og ønsker at belønne dem, og det vil de utvivlsomt sætte pris på. Vi mennesker nyder nemlig at blive belønnet – uanset om det er i form af point, rabatter eller produkter. Gennem et loyalitetsprogram belønner du dine kunder, når de udfører bestemte handlinger. Det kan fx være hver gang de køber hos dig, hver gang de køber for et  bestemt beløb eller hver gang de køber dit private label.

I Matas’ loyalitetsprogram Club Matas, optjener kunderne fx point hver gang de handler, og såkaldte ”striber” hver gang de handler for mere end 200 kr. Når der er opsamlet tilstrækkeligt med point, kan de bruges i en pointshop, og når der er opsamlet tilstrækkeligt med striber, kan de bruges til at vælge en personlig fordel – fx flere point eller rabat på en parfume.

Når dine kunder skriver sig op til dit loyalitetsprogram giver de dig samtidig adgang til værdifuld data, der kan give dig indblik i deres adfærd, vaner og præferencer. Det kan hjælpe dig til at tilpasse og målrette tilbud til den enkelte kundes ønsker og behov. Hvis du ved, hvad kunden har brug for og giver dem en personlig oplevelse, hvor de føler sig set og hørt, så er de i langt højere grad tilbøjelige til at vise dig loyalitet - og det vil vise sig på bundlinjen.

 

5. Gamification

Gamification er en trend, der i høj grad er opstået med fremkomsten af smartphones, og som er et værdifuldt redskab til at skabe gode kundeoplevelser og øge brand-awareness. Med gamification gør du indkøbet lidt sjovere for kunderne. I stedet for at forsøge at overbevise dem om at interagere med din forretning anvender du spilteknikker til at skabe oplevelser dine kunder ikke kan modstå. Samtidig sikrer du, at de husker dig til næste gang, der opstår et behov.

Den gennemgående definition af gamification er, at det er en proces, hvor der tilføjes spil-elementer til noget, der ikke i forvejen er et spil - med formålet at øge brugerengagement, glæde og loyalitet.

Du kan læse mere om, hvordan du skaber gode kundeoplevelser og øger brand-awareness med gamification og loyalitetsprogrammer her.

 

6. Abonnementsløsninger

Uanset om det er månedligt eller sæsonbaseret, så er abonnementsbaserede salg i heftig vækst. Siden 2017 er antallet af månedlige besøgende på webshops, der tilbyder abonnementsløsninger vokset med 800 procent, hvor mad og beauty er i toppen af listen.

Det er især bekvemmeligheden, der tiltrækker kunderne ved abonnementsløsninger. I dag præsenteres forbrugerne for et hav af muligheder, når de besøger en fysisk butik eller en webshop. Med en abonnementsløsning slipper kunden for at vandre rundt i et supermarked blandt hundredevis af varer og tage stilling til, hvad der skal serveres til aftensmad eller at browse rundt på en webshop og beslutte, hvilket par sokker, der er pænest. 

Herudover slipper kunden for at huske på og tage ud for at købe produkter, der jævnligt er brug for. Det kan fx være vatrondeller og make-up-fjerner. Med en abonnementsløsning kan kunden få tilsendt disse produkter regelmæssigt. 

Som retailer får du med salg af abonnementsløsninger en mere sikker indkomst. Når du opererer med en betal her-og-nu-model, så skal du oftere ud og tiltrække nye kunder for at sikre indkomsten, hvorimod du med en abonnementsbaseret forretningsmodel har kunder, der betaler dig jævnligt. I og med betalingerne bestemmes på tidspunktet for det første salg, og er tilbagevende, har du muligheden for nogenlunde at forudsige din indtjening hver måned. På den måde kan du bedre sikre dig, at du ikke bestiller flere produkter hjem end du har brug for. Herudover er det nemmere for dig at skabe loyalitet, da du gennem længere tid kan opbygge et tillidsbånd til dine kunder.

 

7. Selvbetjeningsløsninger

Selvbetjeningsløsninger er utvivlsomt en trend vi vil se mere til 2021. Ikke nok med, at forbrugerne værdsætter den bekvemmelighed, der er ved ikke at skulle stå i kø og være afhængig af en salgsmedarbejder for at købe sine varer, så betyder Covid-19 og anbefalingen om at minimere fysisk kontakt, at efterspørgslen på selvbetjeningsløsninger er accelereret.

Læs mere om hvilke forskellige typer af selvbetjeningsløsninger, der findes samt hvilke fordele, der er ved at implementere en selvbetjeningsløsning i sin forretning her.

 

New call-to-action