May 26, 2021

Pressemeddelelse: Nyt IT-system til Opendo


Opendo er i dag gået i luften med et nyt, danskudviklet IT-system, 52LEASING, der danner grundlag for dels deres traditionelle leasingforretning, dels giver mulighed for at honorere de ønsker og krav, som virksomheder og forbrugere stiller til fleksible finansieringsprodukter i fremtiden. ’End of ownership’ er nøgleordet.

Skrevet af Pernille Ring Norup
Leasing What's new?
Tilbage til oversigten

En række danske pengeinstitutter gik i starten af 2020 sammen om at skabe en stærk, fælles udbyder af leasing- og finansieringsløsninger, Opendo. På den korte bane, tilbyder Opendo primært produkter inden for finansiel og operationel leasing, men Opendo er skabt til meget mere – og her kommer den nye IT-løsning, udviklet af danske FiftyTwo, til at spille en rolle. Det er allerede i dag tydeligt, at forbrugere over alt i verden i mindre omfang end tidligere ønsker at eje – f.eks. deres bil, møbler og computer. Forbrugerne er interesserede i ’adgang frem for ejerskab’. Det er mere fleksibelt og ofte også billigere. Forbrugerne ønsker fremover i højere grad løbende at kunne matche materielle forbrugsgoder med skiftende behov, der f.eks. ændrer sig med årstiden, børnenes alder, boligens størrelse, afstanden til arbejdspladsen etc. Det taler ind i ønsket om en mere bæredygtig og fleksibel hverdag, hvor man ikke køber og ejer, men leaser og lejer.

 

Vi arbejder med at udvikle morgendagens produkter og tilbyde en række fleksible løsninger, der ikke findes i dag. Her er det essentielt, at vi i dag har fået en IT-platform, der kan følge med i årene frem.

- Jacob Bangsted Christensen, CEO hos Opendo

Opendo er skabt for at imødekomme nogle basale behov hos vores partnere, der således kan tilbyde fleksible og tidssvarende leasingprodukter til deres kunder. Vi har imidlertid også det lange lys på og analyserer nøje de forbrugertrends, der peger ud i fremtiden. ’End of ownership’ betyder, at flere og flere vælger at leje eller lease frem for at eje. Det er adgangen til en given funktion, når man har behov for den, der er afgørende. Ikke hvem, der ejer bilen eller computeren – eller den sofa, der står i stuen. Det er interessant for os. Vi arbejder med at udvikle morgendagens produkter og tilbyde en række fleksible løsninger, der ikke findes i dag. Her er det essentielt, at vi i dag har fået en IT-platform, der kan følge med i årene frem,” siger Jacob Bangsted Christensen, CEO hos Opendo.

Der står i dag 14 pengeinstitutter og et forsikringsselskab bag Opendo.


Fremtidigt match imellem ønsker og kompetencer
Det nye IT-system, 52LEASING, er afgørende for de løsninger, som Opendo tilbyder i dag – og for de nye produkter Opendo vil udvikle i fremtiden. Aftalen om udvikling af IT-løsningen blev ellers oprindeligt indgået imellem Bording Data som leverandør og Alm. Brand Bank. Siden har Bording Data skiftet navn til Fiftytwo, og Alm. Brand har solgt Alm. Brand Bank til Sydbank, og her fulgte Alm. Brand Banks leasingselskab med i handlen. Sydbank valgte imidlertid at videresælge leasingselskabet til Opendo, der i den forbindelse fik Sydbank som medejer.

 

IT-løsningen var for os en hjørnesten i købet af Alm. Brand Leasing, da det er en vigtig del af fundamentet for den forretning, vi gerne vil bygge i fremtiden.

- Jacob Bangsted Christensen, CEO hos Opendo

Vi kunne se, at Alm. Brand Leasing og Fiftytwo var langt med udviklingen og implementeringen af et moderne IT-system, som kunne give os de muligheder, vi har behov for fremadrettet. Vi kan med 52LEASING i dag tilbyde tidssvarende løsninger inden for både finansiel og operationel leasing med fuldt automatiserede sagsgange og fleksible kundeaftaler. Det er fundamentet for en moderne og effektiv leasingforretning,” siger Jacob Bangsted Christensen.

”Vi ønsker imidlertid også på sigt at udvikle produkter, der nok er beslægtede med leasing, men som rækker ind over f.eks. abonnementsbaserede løsninger og services inden for eCommerce og retail, og på disse områder er Fiftytwo førende. Derfor spillede det også positivt ind, at netop Fiftytwo er udvikler og leverandør af vores nye IT-løsning, idet vi ser muligheder for et fremtidigt samarbejde omkring vores nye forret-ningsinitiativer,” fortsætter Jacob Bangsted Christensen.

Fremtidssikker og fleksibel løsning
Fiftytwo’s historie strækker sig tilbage til 1952, og virksomheden er i dag førende inden for løsninger baseret på Microsoft Dynamics 365 Business Central. 52LEASING er bygget som en extension til netop denne platform, hvilket giver en række væsentlige fordele.


”Vi har bygget en moderne og avanceret løsning, der hjælper vores kunder med at være mere effektive i betjeningen af deres kunder og markeder. Ved at benytte Microsoft Dynamics 365 Business Central, opnår vi en stor grad af fleksibilitet, og vi kan basere vores fortsatte udviklingsarbejde på en altid opdateret og fremtidssikret platform, der på både kort og langt sigt giver os optimale muligheder for at honorere de krav og behov, der til enhver tid stilles – vores løsning er f.eks. forberedt til Cloud. At vi bygger vores løsning på Microsoft Dynamics 365 Business Central betyder også, at den umiddelbart kan integreres med kundernes eksisterende systemer. Det sikrer stabilitet og fleksibilitet i mange år frem,” siger Michael Træsborg, Director, Consulting & Delivery, Fiftytwo

52LEASING er udviklet i et tæt samarbejde imellem Fiftytwo og deres kunder, bl.a. Opendo, så det nøje er afstemt med nutidige behov og på en effektiv og konkurrencedygtig måde kan videreudvikles til at matche fremtidige ønsker og forretningsmuligheder.


Yderligere information


Jacob Bangsted Christensen
CEO, Opendo
Tlf. 53 77 14 41

Michael Træsborg
Director, Consulting & Delivery, Fiftytwo
Tlf. 42 53 12 78

 

C971267

Tv. Jacob Bangsted Christensen, CEO, Opendo

Th. Michael Træsborg, Director, Consulting & Delivery, Fiftytwo

Fofo: Christian Lindgren

Relaterede blog posts

Se alle blog indlæg