Mette Kuhlmann Frandsen

Bording Data skifter navn som en del af international satsning

En af Danmarks ældre IT-virksomheder, Bording Data, tager konsekvensen af at have et navn med en lav kendskabsgrad uden for Danmark og skifter navn til Fiftytwo. Det nye navn har en direkte forbindelse til året 1952, hvor Bording Data, som én af de første danske IT-virksomheder, begyndte at udvikle branchespecifikke løsninger til detailbranchen. Navneskiftet og den nye profil markerer blandt andet den internationale satsning, der vil være med til at sikre fremtidig vækst.

fiftytwo

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Ud over internationaliseringen, så vil navnet Fiftytwo og den nye profil markere, at deres kunder ikke nødvendigvis vil være de største og førende detailbutikker i Danmark. Ifølge den administrerende direktør Henrik Salicath, så vil virksomheden yderligere udvides til nonfood-afdelinger i detailkæder med omkring 5-50 butikker.

 

Med løsninger til de trendsættende detailkæder i Danmark, f.eks. Salling Group, BAUHAUS, Matas, Toys’R’Us, Neye, Magasin og Illum, har vi i mange år bevist, at vi leverer varen på alle handelsplatforme og på tværs af salgskanaler. Vi vil fortsætte denne udvikling og med vores nye profil, strategi og flere løsninger, ser vi også på de yngre detailkæder i det lavere segment, udtaler den administrerende direktør hos Fiftytwo, Henrik Salicath.

 

Fiftytwo har blandt andet specialiseret sig inden for forretningsløsninger til detailbranchen, som bevæger sig på tværs af alle salgskanaler og handelsplatforme – både i butikken, på mobilen og online. Og det er lige præcis det mest essentielle, og hvad der tvinger detailbutikker til at tænke fremad, når kommer til kunder og leverandører – ellers vil de blive overhalet indenom af danske og internationale konkurrenter, ifølge Henrik Salicath. 

 

Detailbutikker er tvunget til at nedbryde silostrukturer i deres virksomhed for at opnå vækst. Forbrugere kræver, at detailbutikkerne kan give en ensartet købsoplevelse uanset hvor de handler – i butikken, på mobilen eller online. Denne udvikling sker hurtigere end hvad man har set før, og i løbet af de kommende år vil udviklingen yderligere forstærkes. Med vores omnichannel-løsning, ViKING Commerce, står vi virkelig stærkt, siger Henrik Salicath.

Som en del af strategien om at levere løsninger målrettet til en række af nye brancher inden for nonfood både i Danmark og internationalt, er en cloud-solution af ViKING Commerce en del af planen. Fiftytwo har endvidere specialiseret sig i Dynamics 365, hvilket er Microsofts nye cloud-baserede løsning, der forbinder virksomhedsapplikationer på tværs af ERP og CRM. Drifts- og funktionelleasing er et vækstende område, som Fiftytwo har store forventninger til.

Vi har for nyligt lanceret vores Lease Management-løsning målrettet den drifts- og funktionelle leasing. Løsningen automatiserer og digitaliserer kritiske forretningsprocesser i leasingfirmaernes kundeservice. Det er med til at give et bedre overblik over deres kunder, cases, dokumenter, kontrakter, rapporter, offentlige rapporter og meget mere. Det er et område i hastig udvikling, og et område vi har forventning om at vækste i den nærmeste fremtid, forklarer Henrik Salicath.

 

Opkøbsstrategi som en del af internationalisering 

Fiftytwo har opkøb i sigtekornet som en del af internationaliseringen og deres vækststrategi. Opkøbene er målrettet virksomheder, der arbejder med de samme kundesegmenter, og som har det samme DNA, når det drejer sig som udviklingen af deres egne branchespecifikke innovationsløsninger. Det er primært Skandinavien og Tyskland, der er under radaren.

For at skabe et solidt internationalt grundlag, så leder vi efter kædebutikker med omkring 5-50 butikker. Hos Fiftytwo sætter vi pris på at udvikle og vokse sammen med vores kunder. Vi ønsker at gå ind i markederne tidligt og dermed ekspandere på tværs af lande og grænser. Vores mål er, at vi i 2020 har mere end fordoblet antallet af ansatte fordelt på markederne i tre lande deriblandt vores udviklingsteam i Bangladesh, fortæller Henrik Salicath.