July 08, 2020

Derfor bør du investere i e-Commerce til din B2B-forretning


Den digitale købsoplevelse bliver stadig mere vigtig. For langt de fleste starter og ender købsrejsen i det online-univers, hvor varerne bliver hevet ned fra de virtuelle hylder, lagt i den virtuelle kurv og til sidst leveret fysisk direkte til døren. Tidligere i år har FDIH offentliggjort en rapport, der viser at online-forbruget i 2019 endnu engang har slået ny rekord og opfølgende undersøgelser viser, at denne tendens fortsat er stigende.

Skrevet af Jacob Gammelby Stenhaug
e-Commerce
Tilbage til oversigten

Der er ingen tvivl om, at e-Commerce er afgørende for en succesfuld B2C-forretning – men gør det samme sig gældende for din B2B-forretning?

Svaret er utvivlsomt  ja. For selvom strategien kan adskille sig væsentlig afhængigt af, om du henvender dig til B2C - eller B2B-markedet, bør du uanset om du sælger til forbrugere eller virksomheder altid have den gode kundeoplevelse for øje. Og du kan sikre den gode kundeoplevelse ved at tilføje en webshop-løsning til din B2B-forretning. 

Fremtiden for B2B er e-Commerce

Ifølge Forbes Magazine vil B2B e-Commerce de næste fem år opleve en rekordhøj vækst. En af de drivende kræfter bag denne udvikling er, at flere og flere fra generation Y og generation Z er involveret i B2B-købsbeslutningen. Generation Y og Z referer til personer, der er født fra henholdsvis 1978 til 1989 og 1990 til 2001, og som i høj grad er digitalt indfødte. Når det kommer til B2C er generation Y og Z allerede bekendt med, hvordan online-shopping kan være både personligt og nemt.

B2B-virksomheder kan lære af B2C-virksomheder, når det kommer til at tiltrække og fastholde online kunder, men det er selvfølgelig lettere sagt end gjort. B2B-virksomheder møder nogle udfordringer, der gør e-Commerce mere komplekst og får flere til at betvivle, hvorvidt det er investeringen værd. Eksempelvis vil B2B-virksomheder opleve, at de er nødt til at investere i omfattende marketing-kampagner, fordi de ikke sælger deres produkter direkte til forbrugeren, og derfor ikke direkte kan influere forbrugerens valg. Salgsprocessen i en B2B-virksomhed er også karakteriseret ved at være mere kompleks. Selvom der eksisterer udfordringer er implementeringen af en webshop-løsning stadig et yderst relevant tiltag i forhold til at opnå succes med din B2B-forretning. 

 



En investering i e-Commerce er værdifuld for din forretning, fordi…

  1. Det kan hjælpe til, at eksisterende kunder vender retur 
  2. Du kan nemmere servicere og tiltrække nye kunder
  3. Indtægter fra eksisterende kunder kan øges gennem opsalg, krydssalg og mersalg.
  4. Du kan optimere dine salgsprocesser
  5. Omkostningerne i forbindelse med traditionelle marketingkampagner kan reduceres 

 

1. Det kan hjælpe til, at eksisterende kunder vender retur 

Det handler i høj grad om den gode kundeoplevelse. Ved at tilbyde dine kunder en online platform, hvor de kan købe dine produkter nemt og hurtigt, hjælper du dem til at spare tid. Kunderne vil værdsætte denne bekvemmelighed, og det kan øge sandsynligheden for, at de vender tilbage til din og ikke din konkurrents webshop.

 

2. Du kan nemmere tiltrække og servicere nye kunder

Med en online tilstedeværelse kan du tiltrække og servicere nye kunder. Det kan betyde, at du træder ind i markedssegmenter, du ikke tidligere aktivt har fokuseret på. Og i stedet for at forsøge at ramme hele segmenter, kan du målrette potentielle købere mere direkte.


3. Indtægter fra eksisterende kunder kan øges gennem opsalg, krydssalg og mersalg 

Du kan få adgang til data om dine kunder, der kan give et indblik i deres købsmønstre og burn rates på tidligere købte produkter. På den måde kan du præsentere dine kunder for personlige anbefalinger på produkter, de måske ikke engang vidste, de havde behov for. Når du tilbyder dine kunder produkter eller løsninger, de ikke vidste eksisterede, men ser et behov for, bliver du mere relevant for dem. I denne proces øger du også kundens levetidsværdi.


4. Du kan optimere og effektivisere dine salgsprocesser

Muligheden for at optimere og effektivisere dine salgsprocesser er endnu en fordel ved at investere i B2B e-Commerce. Ved at automatisere gentagne opgaver, kan du reducere risikoen for menneskelige fejl i forbindelse med bestilling og forsendelse, og dermed gøre din salgsproces langt mere effektiv. At udvide din salgskanal med et e-Commerce ben behøver ikke betyde, at dit salgsteam eller kundeserviceafdeling erstattes. Det betyder blot, at de i højere grad kan fokusere mere målrettet på det, der er allervigtigst - kunden.

 

5. Omkostningerne i forbindelse med traditionelle marketingkampagner kan reduceres

Tilføjelsen af e-Commerce giver dig mulighed for at markedsføre din B2B-forretning digitalt via eksempelvis SEO og Google Ads. Det hjælper dig til at målrette din markedsføring i endnu højere grad, og samtidig reducerer du også omkostninger i forbindelse med traditionelle marketingkampagner som fx trykning og distribution af papirkataloger samt indrykning af analoge annoncer. 

 

eCommerce

Forfatter Jacob Gammelby Stenhaug

Jacob har + 17 års anciennitet inden for e-Commerce, IT og dynamisk prissætning. Han har en stærk forståelse for vores kunders forretning og erfaring med at levere komplekse IT-løsninger. Tag fat i Jacob, hvis du har nogle spørgsmål | Jacob Gammelby Stenhaug, Business Development Manager, e-Commerce | +45 27 53 00 12 | jgs@fiftytwo.com

Relaterede blog posts

Se alle blog indlæg