Anna Hee Ustvedt

Derfor bør du overveje selvbetjeningsløsninger i din forretning

Selvom selvbetjeningsløsninger i retailbranchen er et koncept, der først for alvor har vokset sig stort de seneste år, så er det langt fra så nyt som mange tror. Faktisk skal vi helt tilbage til 1888, hvor Thomas Adams byggede verdens første salgsautomat, der solgte tyggegummi. Her smed kunden mønter i en møntåbning, skubbede to håndtag ned foran maskinen, hvorefter tyggegummiet faldt ned på en hylde foran.

blogpost selvbetj

 

Fra den klassiske salgsautomat til topmoderne selvbetjeningsløsninger 

Gennem tiden har den klassiske form for selvbetjeningsløsning udviklet sig en del. 1800-tallets mekaniske maskiner er skiftet ud med højteknologiske terminaler med indbyggede scannere, touch-screens med internetadgang og komplekse mobilapplikationer. Mere konkret vil du primært opleve tre former for selvbetjeningsløsninger i retailbranchen i dag: selvscanningsstationen, tast-selv-løsningen og mobil scan-and-go.

Selvscanning

Du finder bl.a. selvscanningsløsningen i dagligvarebutikker som Føtex eller i DIY-byggemarkeder som BAUHAUS. De fungerer ganske enkelt således, at dine kunder selv scanner deres varer ind og betaler for dem på terminalen. Udover en scanner til varer med stregkode vil der på en selvscanningsstation også være et elektronisk produktkatalog, hvor du kan indtaste varer uden en stregkode, fx frugter. 

Selvbetjeningsløsninger-blog

 

Tast-selv

Denne form for selvbetjeningsløsning kan du især opleve på fastfood-restauranter - fx på burgerkæderne McDonalds og Carls Jr. Kunden præsenteres for en touch-screen med restaurantens udvalg, og kan selv browse rundt, indtaste sin ordre og til sidst betale direkte på maskinen.

til bp om sb-1

 

I samarbejde med burgerkæden Carls Jr., har Fiftytwo netop udviklet et selvbetjeningskoncept, der muliggør, at kunderne på en Diebold Niexdorf selvbetjeningsstander kan bestille deres varer. Via understøttelse for Modifiers (tilvalg/fravalg), Varianter og udvidede specifikationsmuligheder kan kunderne nemt navigere rundt i et menusystem, læse detaljeret information om burgers, foretage til- og fra-valg af pickles, ost, bacon m.m, samt vælge sides og drikkevarer som varianter af menuen. Menuopsætningen på standeren og vareopsætning foretages nemt og intuitivt på vores nyudviklede WebUI brugergrænseflade, der kører i en browser og kan køres på både PC, smartphones og tablets. Alle produktinformationer, billeder, priser etc. vises og vedligeholdes i løsningens WebUI, og alle data er integreret i POS-løsning.

Denne forretningslogik og funktionalitet kan bruges på en lang række øvrige brancher ud over quick service restaurants. Det kan være alt lige fra bagerier og cafeer til tøjbutikker, isenkræmmere, DIY-butikker etc., hvor der handles efter bestemte farver, størrelser og tilvalg/fravalg, eller hvor man ønsker at bruge produktbilleder og CMS-styring til fx et produktkatalog i en topmoderne POS UI - som selvbetjening eller traditionel udgangskasse.

 

Mobil scan-and-go

Mobil scan-and-go tilbydes af bl.a. Netto og Fakta, der har udviklet applikationerne ”Scan&Go” og ”Bip og betal”. Med applikationen på telefonen kan kunderne gå rundt i butikken og scanne de varer, de ønsker at købe, med deres mobiltelefon. Når alle de varerne er scannet, kan kunden, også betale med sin mobiltelefon. 

 

bf om sb løsning

 

Hverken forbrugerne eller forhandlerne er i tvivl – selvbetjeningsløsninger er et hit

Selvbetjeningsløsninger spiller en vigtig i rolle i forhold til at sikre kundetilfredshed, fordi de lader kunderne styre deres egen købsproces samtidig med, at de aflaster dine salgsmedarbejdere, så deres arbejdskraft kan bruges til andre formål – fx at hjælpe kunderne ude i butikken. Der er mange fordele ved at implementere selvbetjeningsløsninger, men hvilke findes der mere konkret? Det har vi samlet et overblik over her:

 

1. Effektiv og hurtig proces

Selvbetjeningsløsninger kan reducere de lange køer, der til tider opstår, ved en traditionel kasseekspedering. I butikker, hvor der både tilbydes checkout ved selvbetjeningsløsninger og bemandede kasser, vælger de fleste kunder selvbetjeningsløsningen netop, fordi køen som regel bevæger sig hurtigere eller slet ikke eksisterer. En undersøgelse af Capgemini viser, at lange køer ved checkout, for den største andel af de adspurgte (60 procent), er en irritationsfaktor. Det er i højere grad end udsolgte varer og mangel på hjælp fra salgsmedarbejdere. 

Har du en restaurant vil en selvbetjeningsløsning betyde, at dine kunder kan få deres mad hurtigere, fordi ordren leveres direkte til køkkenet, når din kunde har tastet en bestilling ind. I en undersøgelse af Tillster svarede 65 procent af de adspurgte, at de ville besøge en restaurant oftere, hvis det her var muligt at bestille og betale via selvbetjening.

2. Social interaktion minimeres

En anden årsag til, at kunderne foretrækker selvbetjeningsløsninger er, at de ikke skal bekymre sig om at interagere med salgsmedarbejdere. Det er især aktuelt i dag, hvor vi står midt i en pandemi, og den sociale interaktion derfor bør minimeres. Med en selvbetjeningsløsning sørger du for, at dine kunder føler sig ekstra trygge ved at handle i din butik eller besøge din restaurant.

 

3. Frigivelse af arbejdskraft og bedre service 

Implementeringen af en selvbetjeningsløsning vil frigive arbejdskraft til andre formål, hvilket kan være med til at optimere kundeoplevelsen i din forretning. I stedet for at sidde ”låst” i kassen kan dine salgsmedarbejdere bruge tid på at hjælpe kunderne ude i butikken og generelt varetage andre opgaver - fx hente varer op fra lageret eller sørge for, at det butikken ser pæn ud.


4. Øget mulighed for mersalg 

Umiddelbart forestiller du dig måske, at en selvbetjeningsløsning vil reducere chancerne for at skabe mersalg, fordi dine salgsmedarbejdere ikke får mulighed for at tilbyde ”en kaffe med for en tier ekstra”. Det viser sig dog omvendt. Når dine kunder ikke har denne en-til-en interaktion med en salgsmedarbejder føler de sig mere komfortable med at bestille mere. Denne fordel vil selvfølgelig primært komme til udtryk, hvis du driver en restaurant eller café. Appetize har undersøgt selvbetjeningsløsninger versus bemandede kasser i restauranter, og fandt frem til, at selvbetjeningsløsningerne skabte en stigning i ordrestørrelsen på, i gennemsnit, 21 procent. Vores erfaring med selvbetjeningsløsninger i restauranter understøtter også dette resultat. 

Desuden er der med selvbetjeningsløsninger mulighed for at præsentere kunden for alternativer til deres køb. Har din kunde fx tastet en lille kaffe latte ind på skærmen, så kan løsningen automatisk foreslå kunden at opgradere til en stor kaffe latte, eller købe en scones med til kaffen. Disse forslag kan præsenteres med flotte og tiltalende produktvisninger. 

 

Flere og flere implementerer selvbetjeningsløsninger

De seneste år har flere og flere fået øjnene op for den værdi selvbetjeningsløsninger kan bidrage med, og selvbetjeningsløsningernes popularitet er derfor vokset i høj fart. Undersøgelser viser, at der i 2019 blev leveret 123.000 self-checkout-terminaler til forhandlere i hele verdenen. Til sammenligning blev der i 2012 leveret 27.000 self-checkout-terminaler. Det vil sige, at antallet af leverede self-checkout terminaler er steget med 355 procent på syv år, og det forventes bestemt at denne udvikling fortsætter.

Der er ingen grund til at vente med at bringe selvbetjeningsløsninger ind i dine butikker. De kan gøre en positiv forskel for både dine kunder, dit personale og ikke mindst din bundlinje. Samtidig følger de den udvikling, der er i markedet. 

Vi har flere kunder, der arbejder med selvbetjeningsløsninger i forskellige afskygninger. Fra self-checkout på en app eller på en tast-selv-løsning som hos Carls Jr., til selvscan i Bauhaus samt selvscanning i Netto plus. Flere af vores kunder ønsker stærkt skræddersyede flows til disse selvbetjeningsløsninger, og i disse processer arbejder vi med agil udvikling samt med eksterne UX-designere, for at opnå præcis det resultat kunden ønsker sig.

 

Vil du vide mere?

Går du med tankerne om at implementere selvbetjeningsløsninger i din forretning? Tøv ikke med at række ud til vores ekspert Peter Møller og hør mere om, hvordan Fiftytwo bedst kan hjælpe dig. 

Fiftytwo-039_1


Kontakt Peter Møller 

Director, Sales & Marketing

+45 25 50 56 31 | pmo@fiftytwo.com