May 25, 2018

Få et POS-system tilpasset din forretning og dine behov

Der sker rigtig meget på den teknologiske front og i detailbranchen, så selv om du holder dig opdateret, er det svært at vide, hvordan fremtiden ser ud. Behov for nye og flere funktioner i dine butikker opstår i takt med forbrugernes stigende krav. Og ligeså vel, som der er god grund til at imødekomme disse krav, er der også god grund til ikke at bruge tid og penge på noget, som er overflødigt.

Hos Bording Data er du derfor ikke tvunget til at købe en stor og avanceret løsning med mange funktioner, som du måske slet ikke har brug for, og du har i høj grad mulighed for at få tilpasset vores POS-system, ViKING Commerce. Det, synes vi, giver mest værdi. Derfor har vi skilt vores system ad så at sige. Og du kan derfor sagtens starte med det helt basale – en kasseløsning. Det vigtigste for en forretning er at kunne sælge sine varer, så det er naturligvis der, vi starter. Derefter kan vi tilpasse løsningen med vores moduler i takt med dine ambitioner, drømme og den teknologiske udvikling.

Tilpasning-dansk-blog-3

Hvad har du brug for?

Få overblik over din forretning og gør dig klart, hvor mange og hvilke funktioner du har brug for. Måske har du brug for en enkel og effektiv løsning uden alt for mange funktioner, du alligevel ikke kommer til at bruge. Eller også har du derimod brug for en større og mere avanceret løsning, som åbner mange spændende muligheder for din forretning.

Vores moduler

Når du først har fået en ViKING Commerce kasseløsning, har du fået grundstenen, som er lige til at bygge videre på. Vi har flere forskellige moduler, så du kan få tilpasset løsningen til lige netop dine krav og behov. Her er et udvalg af vores mest anvendte moduler:

Integration til andre systemer

ViKING Commerce integrerer ikke kun naturligt til de fleste ERP-systemer, men også til mange andre systemer, som gør din forretning endnu mere attraktiv for kunderne. På den måde går du ikke glip af vigtige informationer og data, og du skaber beslutningsgrundlag i realtid. Hos os vælger du selv, hvilke systemer der passer bedst til dig og din forretning.

Integration til loyalitets- og kundeklub

Loyalitets- og kundeklubben er en naturlig del af ViKING Commerce, som sikrer, at den er integreret i alle dele af forretningen og på alle salgskanaler. Dine kunder kan således bruge deres medlemskab, hvad enten de handler i butikken, på mobilen, på nettet eller på andre salgskanaler.

Integration til webshop

Hvis du har en webshop, sørger vi for at binde den sammen med kasseløsningen, så de samme priser, kampagner, rabatter og kundeinformationer slår igennem på nettet og ude i butikkerne. På den måde er data altid korrekt opdateret systemerne imellem. Hvis din webshop tillader det, kan vi også hjælpe med Click & Collect/Click & Reserve.

Gavekort

Med en gavekortsløsning kan du tilbyde dine kunder gavekort, som kan købes og sidenhen indløses både digitalt og fysisk. Kunden kan enten bruge det fulde beløb på én gang eller over flere omgange. Derudover kan gavekortet benyttes på tværs af kædens butikker, hvor der også er mulighed for at tjekke saldoen på gavekortet. 

Gavebevis

Et gavebevis kan være en god måde at få kunderne til at vende tilbage til din butik, og du har muligheden for at tilbyde forskellige tilbud, rabatter og gaver. Det kan eksempelvis være i forbindelse med Black Friday eller julehandlen.

Rabat- og kampagnestyring

Med ViKING Commerce er der rigtig mange muligheder for at lave rabatter og kampagnestyring. Du kan blandt andet lave rabatter på enkeltvarer, varegrupper, varefamilier og kundegrupper. Du kan også lave kundespecifikke rabatter og kombinere dem med din kundeklub. Det er altså stort set kun fantasien, der sætter grænsen. 

Kædestyring

Vi sørger for ensartet styring af alle butikker i kæden og kontrol over, at hver butik og kanal altid viser korrekte vareoplysninger. ViKING Commerce håndterer større kæder og kæde-i-kæde-styring uden besvær. Det betyder, at din administrator kan overvåge og supportere den fysiske kasse igennem flere led i kæden.

Flere salgskanaler

Vi kan hjælpe dig med at sælge på flere måder og på flere kanaler. Udover dine fysiske butikker kan du sælge dine varer på kryds og tværs på nettet og på mobilen. Du kan eksempelvis sælge via mobilen i butikkerne med mobil POS eller sælge varer, der ellers ikke er på hylderne, via din webshop direkte på kassen i butikkerne. Sidst, men ikke mindst, kan du tilbyde dine kunder flere valgmuligheder, når de skal betale. De kan for eksempel blive ekspederet af én af dine medarbejdere, eller de kan vælge at klare det selv ved en selvscanningskasse. Der er mange muligheder for at sælge dine varer!

Omnichannel

Hos os betyder omnichannel, at vores salgsløsninger er forbundet på kryds og tværs med stor gennemsigtighed. Det giver dig en høj kvalitet af data, som altid er opdateret i realtid. Omsat til kunderne betyder det, at de f.eks. kan indløse et gavebevis hvor som helst, når som helst, fordi det hele er bundet sammen. For dig betyder det, at du opretter dine priser, rabatter, kampagner og varer ét sted. Og de præsenteres på alle de steder, hvor dine kunder har adgang til dem.

 

Vil du vide mere?

Har vi vakt din nysgerrighed? Eller kan du allerede se, at vi kan dække et behov hos dig? Så tag fat i vores Business Development Manager, Heini Frederiksen, som gerne fortæller mere om, hvordan vi kan hjælpe dig med at få et POS-system, som passer til lige netop dig og din forretning.

Heini Frederiksen, Business Development Manager – Sales & Innovation

hef@bordingdata.com | +45 93 93 67 07

 

Ved at klikke på knappen nedenfor, kan du downloade vores skabelon til at præsentere ViKING Commerce, POS-løsningen, til dine kollegaer og/eller din ledelse. Vi har samlet de vigtigste punkter om løsningen, som taler ind til jeres behov.

New Call-to-action