Mie Hjordt

Pressemeddelelse: Fiftytwo i luften med nyt forretningsområde – udbygger Microsoft Dynamics-forretningen med 52LEASING

Efter mere end to års udvikling går IT-selskabet Fiftytwo, der også er kendt for sine retailløsninger, i luften med et nyt forretningsområde inden for operationel- og finansiel leasing. Leasingselskabet, Dansk Erhvervsfinansiering, som også er udviklingspartner på den nye platform, er som første kunde gået live. Fiftytwo sigter efter operationelle og finansielle leasingselskaber på tværs af Norden og forventer, at 52LEASING vil løfte hele Dynamics-forretningen til at udgøre 35 procent af den samlede forretning.

SoMe_presse_DEF_1200px630px

 

Med stærk synergi til Fiftytwo's forretningsområde på Microsoft Dynamics 365 Business Central udbygger virksomheden nu Dynamics-forretningen med en helt ny platform, 52LEASING, til operationel og finansiel leasing.

 

Vi ser et kæmpe forretningspotentiale inden for leasing, som vores nye platform nu åbner op for. Det gælder både i Danmark og internationalt. Hos de danske leasingselskaber er der i dag en tung it-legacy, der er dyr og besværlig at administrere. Så branchen har et erkendt behov for en ny, mere tidssvarende og åben it-platform end det, de sidder med i dag, siger adm. direktør Henrik Salicath hos Fiftytwo.

I partnerskab med to af landets store spillere i leasingbranchen, Dansk Erhvervsfinansiering og Alm. Brand Leasing, har Fiftytwo brugt mere end to år på at udvikle 52LEASING platformen. Og ifølge Henrik Salicath ligger der underskrevne aftaler klar med to markante leasingvirksomheder, som alle skifter over til den nye platform i løbet af 2020.

52LEASING er bygget oven på Microsoft Dynamics 365 Business Central og åbner dermed automatisk op til det store app-univers rundt om Microsofts Cloud ERP-platform. Det gælder bl.a. adgang til apps og forretningskritiske værktøjer som PowerBI, Flow, Microsoft Azure m.fl.

 

Det er ingen hemmelighed, at software på licenser er dyrt og lever lidt på lånt tid. Vi kommer nu med en platform, der bygger på Software-as-a-Service, og det giver leasingbranchen en mulighed for at træde direkte ind i en verden med langt større fleksibilitet. Blandt meget andet får de optimale rammer for at opgradere uden specialkodning og omkostninger til tredjeparter, siger han.

Første kunde på platformen

Dansk Erhvervsfinansiering, der er en del af Totalbanken A/S, har allerede nu koblet den nye platform til deres leasingforretning. Virksomheden, som er specialiseret inden for leasing til transport, landbrug, industri og entreprenørvirksomhed, er også en af Fiftytwo's udviklingspartnere på platformen.
Og ifølge adm. direktør Tommy Svendsen er den nye platform et af de mest moderne og fremtidssikrede leasingsystemer, bl.a. fordi det er bygget på Microsoft-platformen.

 

Ud over, at vi med 52LEASING automatiserer en række manuelle arbejdsgange, så er det essentielt, at vi nu hurtigt og smidigt kan koble systemet sammen med andre tredjepartssystemer. Samtidig lever det op til de nyeste standarder på markedet, siger han.

Ifølge Tommy Svendsen er der en del forældede leasingsystemer på markedet som tænger til fornyelse. Så da Dansk Erhvervsfinansiering blev spurgt, om de ville være udviklingspartner på 52LEASING, og derved kunne være med til at forme deres egen løsning, var der ingen tvivl. Samtidig ligger der en tryghed og en leveringssikkerhed i at indgå partnerskab med en stor og professionel partner som Fiftytwo.

 

Da vi er en del af en bank, er der nogle krav i forhold til Finanstilsynet, vi skal kunne leve op til, når vi bl.a. leverer nøgletal fra vores system. Det er også en af de ting, der kommer til at fungere langt mere automatiseret og smidigt, når vi er helt i mål med systemet”forklarer Tommy Svendsen.

Inden sommerferien kommer næste store kunde på, og ifølge Henrik Salicath rykker yderligere to store leasingfirmaer over på platformen inden året er omme.

 

Vil du vide mere

For mere information om forretningsområdet og vores løsninger, er du meget velkommen til at kontakte

Henrik Salicath, CEO, Fiftytwo A/S: +45 60231729