Mette Kuhlmann Frandsen

Fiftytwo køber Scancommerce og intensiverer satset på de mindre og mellemstore retail-kæder

Med købet af e-handelsbureauet ScanCommerce i juli måned føjer vi en decideret e-handelsmotor til produktpakken målrettet detailhandlen. Det nye forretningsben skal øge markedsandelen i mellemsegmentet af kæder med 5-50 butikker.

 

- Opkøbet af ScanCommerce betyder, at vi nu kobler en stærk e-handelsplatform på den infrastruktur og prismotor, som rigtig mange kæder i forvejen anvender. Dermed kan vi levere én samlet totalløsning på tværs af mobile platforme, online og de fysiske butikker – nu med en ekstrem kort time-to-market, hvilket i dag er afgørende for retailere, der vil bygge effektiv bro mellem deres butiksnet og nethandel, forklarer vores CEO Henrik Salicath.

 

Med den styrkede produktpallette går vi nu benhårdt efter de mindre og mellemstore kæder. Han forventer allerede i det kommende år, at satsningen på detailhandlens mellemsegment vil løfte den del af forretningen markant.

FT_SC_linkedin

 

- Vores erfaring viser, at for mange af de mellemstore og mindre retailere er det afgørende, at vi hurtigt og smidigt kan levere én samlet omnichannel-løsning, så de ikke skal ud og finde en række forskellige leverandører. Det kan vi med opkøbet af ScanCommerce og det giver os en række fordele, siger Henrik Salicath.


Det er i stigende grad også vigtigt for de mindre kæder, at de kan levere en ensartet købsoplevelse for forbrugerne på tværs af alle salgskanaler. Herunder én samlet løsning, der kan håndtere komplekse rabatstrukturer, så kunden får den rigtige pris og altid giver overblik over varens tilgængelighed.


Online butikker går offline

I Fiftytwo har vi bl.a. specialiseret sig i digitale forretningssystemer til detailhandelen, der går på tværs af alle salgskanaler og handelsplatforme. Vi leverer i dag løsninger til de store toneangivende detailvirksomheder, herunder Matas, Salling Group, Bauhaus, Magasin, Dagrofa, Illum, NEYE, mfl.

Stort set alle retailere uanset størrelse er nødsaget til at nedbryde siloerne mellem online og den fysiske verden og internt mellem lokationer, lager, ordrestyring, betaling, osv. hvis de vil vokse. Samtidig er der en tydelig tendens i markedet, hvor native online shops i stigende grad begynder at åbne fysiske butikker.

 

- Med vores nye e-commerce ben og vores effektive prismotor, kan vi nu hurtigt og smidigt levere en fuld omnichannel-pakke til de online retailere, der ønsker at indtage den traditionelle detailhandelsscene – eller fysiske retailere, der træder ind i onlineuniverset, forklarer Henrik Salicath.


Scancommerce vil vokse med større kunder

ScanCommerce, der siden 1999 har leveret e-handelsløsninger og webshops til en række af de førende virksomheder i Danmark, skifter samtidig navn til Fiftytwo. Alle ca. 20 medarbejdere og de tre stiftere fortsætter på hovedsædet i Kolding, men får nu adgang til langt flere ressourcer og muskler i ambitionerne om fremtidig vækst.

 

- Hele ScanCommerce teamet som vi kender i dag fortsætter fra vores hovedsæde i Kolding. Det nye ligger i, at vi nu bliver en del af en langt større og mere robust organisation og vi får bl.a. flere ressourcer til udvikling, siger Peter Klindt, som er en af de tre stiftere af virksomheden.


ScanCommerce leverer løsninger til blandt andre Fleggaard, Brands4kids, Calle, Frishop, Davidsens Tømmerhandel, m.fl.

 

Vil du vide mere? 

For mere information om opkøbet og vores løsninger, er du meget velkommen til at kontakte

Peter Klindt, E-commerce Manager og daglig leder Kolding kontoret:  28107001

Henrik Salicath, CEO Fiftytwo A/S: 60231729