January 13, 2022

Hvilken betydning har de nye regler for prismarkedsføring for din forretning?


Kort før jul vedtog EU-kommissionen nye retningslinjer for markedsføring af priser. Retningslinjerne træder i kraft den 28. maj 2022. Ifølge Dansk Erhverv er den største ændring i reglerne, at normalprisperioden forkortes fra 42 dage til 30 dage for en stor andel af varer. Desuden vil selv kortvarige kampagner i fremtiden afbryde normalprisperioden.

Skrevet af Jan Johannes Kyhnæb
Retail e-Commerce
Tilbage til oversigten

Hvad ændrer sig?

I de nuværende (og gældende) regler varer en normalprisperiode seks uger (eller 42 dage). En normalprisperiode på seks uger er et udtryk for, at en vare skal have været til salg i seks uger før du må annoncere besparelser på varen. Har prisen på varen varieret i løbet af de seks uger, er det den laveste pris, der skal refereres til, når du efter normalprisperioden ønsker at annoncere en besparelse. Fx hvis du ønsker at lave en besparelse på 20 procent, så skal det være 20 procent af varens laveste pris inden for de seks uger.

Det vil være muligt at føre enkelte og kortvarige kampagner (op til tre dages varighed) i løbet af de seks uger. Kampagnerne skal dog omfatte samtlige varer, dele af dit sortiment eller specifikke produktkategorier for at leve op til reglerne. Derfor vil det ikke være muligt at køre tilbud på enkelte produkter i normalprisperioden.

 

Kortere frist på varer med kort holdbarhed

Varer med en kort holdbarhed – fx kød, fisk, mejeriprodukter, mv. - vil i fremtiden have en referenceperiode på 14 dage. Det betyder, at hvis du fx ønsker at køre tilbud på et omfattet mejeriprodukt, så skal prisen have været højere i minimum 14 dage før du kan kalde det et tilbud. Det er dog langt fra alle dagligvarer, hvor den nye og kortere normal-prisperiode vil være gældende. Det vil alene være varer der har meget kort holdbarhed.

 

Salgsfremmende udtryk

Ifølge Dansk Erhverv vil salgsfremmende udtryk som ”udsalgspris”, ”særtilbud” og ”Black Friday tilbud” i fremtiden blive omfattet af nye regler, der betyder, at du fremover skal skilte med varens tidligere pris i forbindelse med den slags tilbud. Her gælder det den laveste pris de seneste 30 dage.

 

Hvad med loyalitetsprogrammer?

Ifølge EU-kommissionen vil loyalitetsprogrammer ikke være omfattet af de nye regler, de skal “blot” leve op til de vildledningsbestemmelser, der gør sig gældende i markedsføringsloven.

Du kan læse pressemeddelelsen fra Dansk Erhverv her, og få et indblik i det videre forløb med revision af forbrugerombudsmandens nuværende retningslinjer om prismarkedsføring med udgangspunkt i de nye regler.

 

Hvordan kan vi hjælpe?

For at leve op til de nye EU-regler, der træder i kraft den 28. maj 2022, er det afgørende, at du har et præcist overblik over dine priser mindst 30 dage forud for din planlagte udsalgskampagne. Med en fyldestgørende integration imellem et Business Central ERP-system og dit POS-system og/eller e-Commece-løsning, får du et komplet overblik over dine tidligere priser, og har dermed de bedste forudsætninger for at følge de nye EU-regler inden for prismarkedsføring. I Fiftytwo råder vi over yderst kompetente Business Central-konsulenter, der kan være med til at sikre, at du altid har den rette hjælp til rådighed og får mest værdi ud af dit ERP-system.


Er du interesseret i at høre mere om, hvordan vi kan hjælpe dig? Tag fat i mig for en uforpligtende snak.

 

 

Forfatter Jan Johannes Kyhnæb

Jan Kyhnæb har +35 års erfaring og er ekspert inden for Microsoft D365 BC, som vores branchespecifikke løsninger, 52LEASING og 52SUBSCRIPTION er baseret på. Han hjælper til dagligt en række leasing - og abonnementsvirksomheder med at optimere deres forretningsprocesser. Tag fat i Jan, hvis du har nogle spørgsmål | Jan Johannes Kyhnæb, Business Development Manager, D365 | +45 24 42 92 76 | jjk@fiftytwo.com

Relaterede blog posts

Se alle blog indlæg