Anna Hee Ustvedt

Hvordan bidrager din forretning til en bedre verden?

Ifølge brandingekspert David Aaker bør virksomheder ikke nøjes med at kommunikere det funktionelle formål med de produkter og/eller ydelser, de forhandler. De bør også definere og kommunikere et højere formål med deres forretning. Med et ”et højere formål” mener Aaker: de emotionelle og sociale fordele forbrugeren får ud af at handle hos dig frem for din konkurrent. 

bedre verden bp-1


Forhandler du fx interior, så vil det funktionelle formål med dine produkter være at: ”dekorere forbrugerens hjem”. Måske forhandler du udelukkende bæredygtigt interior, og pakker dine kunders varer i papirsposer, frem for plastikposer, så vil det højere formål med din forretning fx være at: ”gøre verdenen grønnere”.

I dag præsenteres forbrugeren for uendelige valgmuligheder, hvilket har skabt en enorm konkurrence blandt forhandlerne. Kundeloyalitet eksisterer i langt mindre grad end tidligere. Tilbyder du ikke dine kunder en fair pris eller en høj grad af bekvemmelighed, fx nem og fleksibel levering samt gratis returnering, så handler de ganske enkelt hos din konkurrent i stedet for dig. Med mindre din forretning har et højere formål, og især hvis dette højere formål kan relateres til klimaet.


Bæredygtighed og etik er vigtigt for nutidens forbruger

Der er en voksende tendens blandt danske forbrugere til at være mere villige til at køre kortet, når købet er bæredygtigt og klimavenligt. En undersøgelse fra Retail Institute Scandinavia viser, at klimaet i høj grad er blevet en del af danskernes bevidsthed – især blandt den yngre del af forbrugerne. For 74 procent af danskerne er det vigtigt, at den forretning, de handler i, har en bæredygtig og etisk korrekt profil – det samme gælder for 84 procent af forbrugerne i Generation Z (den yngste del af forbrugerne). Generation Z er i det hele taget yderst optaget af social ansvarlighed, bæredygtighed, og af at de produkter, de køber, er produceret under ordentlige vilkår. Retail Institute Scandinavia peger på, at forbrugerne fra Generation Z for alvor indtager detailhandlen nu. Det kan derfor være yderst værdifuldt at imødekomme denne målgruppes ønsker og behov.

 

Flere detailkæder har ”stop madspild” på agendaen

Når du skal formulere et højere formål med din forretning, er det selvfølgelig en fordel, hvis det har en relation til det område, du opererer inden for. Det vil give forbrugeren en oplevelse af, at du virkelig kan gøre en forskel, og at de dermed virkelig gør en forskel, når de handler hos dig.

Derfor er det ikke overraskende, at flere detailkæder, har valgt at gå ind i kampen mod madspild. Det er et område, de har stor indflydelse på, og hvor deres indsats virkelig vil gøre en forskel.

 

Hvad er madspild?

Organisationen stopspildafmad definerer madspild som: fødevarer, der kunne være spist af mennesker, men som går til spilde. Ifølge tal fra deres hjemmeside smider vi, i Danmark hvert år, over 700.000 ton mad ud, som kunne være spist. Af dette tal udgør detailhandlens andel 163.000 ton, hvilket svarer til 23% - altså næsten en fjerdedel.

Salling Groups indsats mod madspild

I en stor dagligvarekoncern kan madspild ikke undgås 100 procent, men Salling Group har alligevel taget udfordringen op, og hvert år skæres der mange tons af deres madspild. Fra 2014 til 2019 er Salling Groups madspild gået fra en vægt på 42.826 tons til 29.481 tons. Strategien for at nedbringe madspildet, er hos Salling Group baseret på: ”åbenhed og ambitiøse målsætninger”. Derfor offentliggjorde de i 2017, som den første dagligevarevirksomhed, tal for deres madspild. På samme tid satte de sig et mål om at halvere deres madspild inden 2030, sammenlignet med niveauet i 2014. Det svarer til en reduktion på mere end 21.000 tons, og med en foreløbig reduktion på 13.345 tons i løbet af 5 år, er  Salling Group godt på vej. 

 

madspild info-1

 

Salling Groups succes med at nedbringe madspildet er et resultat af flere forskellige tiltag i deres dagligvarebutikker. Vi har samlet et overblik over nogle af Sallings Groups konkrete indsatser mod madspild.

Netto:

  • 500 Netto-butikker er nu at finde i Too-Good-To-Go-appen [1].
  • Netto samarbejder med Fødevarebanken [2], der dagligt afhenter overskudsvarer på Nettos centrallagre.
  • Med projektet madspildsideer.dk opfordrede Netto danskerne til at komme med idéer til, hvordan vi sammen reducerer madspild. De 10 bedste idéer inden for kategorierne: Hjemme, i dagligevarebutikkerne og i samfundet, blev sendt til Erhvervsminister Brian Mikkelsen. 
  • I samarbejde med Fødevarebanken har Netto udviklet appen ”Mad Skal Spises”, der fungerer som en tilbudsavis for udløbne varer.

Føtex:

  • I Føtex sælges bl.a. agurker af anden sortering, hvor 25 øre per solgt agurk doneres til Stop Spild af Mad.
  • I samarbejde med leverandører giver Føtex de tomater, der ikke bliver solgt til et smagfuldt efterliv som ketchup.
  • Føtex donerede i 2019 for fjerde jul i træk overskydende mad til lokale hjælpeorganisationer
  • I 2018 donerede Føtex 1.000.000 kr. til Folkekirkens Nødhjælp via salg af overskudsmad.

 

Coops indsats mod madspild

Ligesom det er tilfældet for Salling Group, er det i en stor dagligevarekoncern som Coop heller ikke muligt at nedbringe madspildet 100 procent. Coop er dog også gået aktivt ind i kampen. Især er der i Coop fokus på de bagvedliggende systemer og processer til estimering af salg og bestilling af varer. Vi har samlet et overblik over nogle af Coops andre konkrete indsatser mod madspild.

  • Kunderne kan i kæderne Kvickly, SuperBrugsen og DagliBrugsen finde varer, der nærmer sig holdbarhedsdatoen, i en fryseboks, med navnet ”Red Maden”. Denne type varer sælges til reducerede priser.
  • Et lignende system findes også i Irma og Fakta.
  • Over 300 af Coops butikker samarbejder med Too-Good-To-Go. Den mad, der sælges fra Coop via To-Good-To-Go, har et klimaaftryk på ca. 50 ton Co2.

 

Det kan uden tvivl betale sig at definere et højere formål med din forretning og sørge for at kommunikere det til dine potentielle kunder. På den måde bliver din forretning mere attraktiv for forbrugeren at handle i samtidig med, at du bidrager til at gøre verdenen til at bedre sted. Det må siges at være en win-win. Husk dog på, at der følger et ansvar, når du forpligter dig til en god sag. Du kan ikke brande dig på at være en bæredygtig forretning, hvis du tilbyder dine kunder gratis plastikposer til deres varer, når de handler hos dig, og fortsætter med at smide brugbare fødevarer direkte i cointaineren. Det vil få dig til at virke utroværdig, og kan have negative konsekvenser for din evne til at tiltrække og fastholde kunderne. 

 

[1] En app med (per dags dato) 3106 restauranter, caféer, supermarkeder, bagerier, etc., der tilbyder forbrugeren at hente billig overskudsmad efter lukketid.  
[2] En organisation, der sørger for at overskudsmad leveres til socialt udsatte.

 

New call-to-action