Pernille Ring Norup

Master Release: Med den nyeste version af 52RETAIL kan du skabe rammerne for en endnu bedre kundeoplevelse

Vores dygtige kollegaer arbejder hver dag på at skabe de bedste løsninger for vores kunder. Der er i årets løb sket mange spændende tiltag på 52RETAIL med hovedvægt på selvbetjeningsløsninger til quick service restauranter, SQL support på servere, loyalitetsprogrammer og central device management.

Wahts new

 

Selvbetjening

I samarbejde med Carls Jr. er der udviklet et selvbetjeningskoncept, som muliggør, at kunderne på en selvbetjeningsstander kan bestille deres varer. Via understøttelse for Modifiers (tilvalg/fravalg), Varianter og udvidede specifikationsmuligheder kan kunderne nemt navigere rundt i et menusystem , læse detaljeret information om burgers, foretage til- og fra-valg af pickles, ost, bacon m.m, samt vælge sides og drikkevarer som varianter af menuen.

Menuopsætningen på standeren og vareopsætning foretages nemt og intuitivt på vores nyudviklede WebUI brugergrænseflade, der kører i en browser og kan køres på både PC, smartphones og tablets. Alle produktinformationer, billeder, priser etc. vises og vedligeholdes i løsningens WebUI, og alle data er integreret i POS-løsning.

Denne forretningslogik og funktionalitet kan bruges på en lang række øvrige brancher ud over quick service restaurants. Det kan være alt lige fra bagerier og cafeer til tøjbutikker, isenkræmmere, DYI-butikker etc., hvor der handles efter bestemte farver, størrelser og tilvalg/fravalg, eller hvor man ønsker at bruge produktbilleder og CMS-styring til fx et produktkatalog i en topmoderne POS UI - som selvbetjening eller traditionel udgangskasse. Som en del af dette afvikles 52RETAIL server på en SQL platform, som vil være supportet i kommende releases.

Vi har flere kunder, der arbejder med selvbetjeningsløsninger i forskellige afskygninger. Fra self-checkout på en app eller på en tast-selv-løsning som hos Carls Jr., til selvscan i Bauhaus samt selvscanning i Netto plus. Flere af vores kunder ønsker stærkt skræddersyede flows til disse selvbetjeningsløsninger, og i disse processer arbejder vi med agil udvikling samt med eksterne UX-designere, for at opnå præcis det resultat kunden ønsker sig.

 

Loyalitetsklub

Vores loyalitetsprogram er blevet opdateret i forbindelse med lanceringen af loyalitetsapplikationerne Netto Plus og Føtex Plus i samarbejde med Salling Group. Her får kunderne en række fordele, når de handler dagligvarer.

I det nye program styres kundetilbud i et eksternt CRM-system, der via et såkaldt rabat-id aktiverer tilbud i butikken. I forbindelse med køb sendes kundens medlems-id til det bagvedliggende system, som derefter svarer med de rabat-id, der er tilgængelige for kunden. Når kunden har ’brugt’ et rabat-id, rapporteres det tilbage til CRM-systemet, som derefter kan slukke for tilbuddet.

Som retailer får du gennem loyalitetssystemet adgang til meget værdifulde data fra dine kunder og et vigtigt indblik i deres købshistorik. Dermed kan du målrette din markedsføring langt bedre og lancere kampagner og personlige tilbud på baggrund af din detaljerede kundeviden. Loyalitetsprogrammer indebærer en stigende grad af kompleksitet, da der er langt flere elementer i spil, der skal tages højde for. Prisberegningen sker på et komplekst grundlag, og det skal det sikres, at kunden får de rigtige tilbud med den rigtige rabat samtidig med, at rabatten kun gives, hvis kunden ikke allerede har gjort brug at sit tilbud.

 

Central device konfiguration

Med central device konfiguration er det muligt at konfigurere og styre alle din hardware-enheder fra centralt hold. Du kan på serveren et og samme sted dynamisk ændre hardware-opsætningen for hver enkelt kasse i din butik, så du nemt kan afkoble eller tilkoble hardware komponenter/devices på dine kasser, uden udskift af kasseprogram. Samtidig har du det fulde overblik over alle devices, og løbende ændringer rulles hurtigt og nemt ud på alle kasser.
Eksempelvis kan du nu nemt opsætte, at to kasser deler EFT eller printer ved blot at tilkoble dem fysisk, og lave opsætningen på serverens device konfiguration.

 

Vil du vide mere?

Fiftytwo-039_1


Kontakt Peter Møller 

Director, Sales & Marketing

+45 25 50 56 31 | pmo@fiftytwo.com