Mie Hjordt

Pressemeddelelse: Ny aftale baner vejen for digital og effektiv butiksdrift hos de 380 medlemmer af Butikskæden Nærkøb A/S

Landets største frivillige kæde, Butikskæden Nærkøb A/S, indgår rammeaftale med Fiftytwo, som leverer omnichannel-løsninger og forretningssystemer til detailbranchen. Aftalen giver de mere end 380 kiosker, nærbutikker og campingpladser i Nærkøb særlige fordele i overgangen til en mere digital butiksdrift.

Oplagte effektiviseringsmuligheder og rettidig omhu i forhold til øgede krav om elektronisk revision. Ifølge adm. direktør, Jens O. Bylling Jensen hos Danmarks største frivillige kæde af selvstændige butiksejere, er der for ejerne af de godt 380 medlemsbutikker i Nærkøb klare fordele i aftalen med Fiftytwo.

 

Vi kigger ind i en nær fremtid, hvor selv kiosker og nærbutikker bl.a. skal håndtere nye digitale betalingsformer på fx mobilen. Det kræver mange steder nye kassesystemer for at følge med. Samtidig står hele branchen over for skærpede krav om elektronisk revision til Told og Skat. Tilsammen taler det for, at vi som kædekontor hjælper medlemmerne på vej også på it-siden, siger han

I den nye aftale med Fiftytwo får medlemmerne adgang til et velafprøvet og anerkendt system. Som frivillig kæde for de selvstændige butikker inden for kiosk og convenience er der nemlig betydelig forskel på it-niveauet i Nærkøb.

 

Giver mindre butikker adgang til nyeste teknologi

Hos medlemmerne spænder kassesystemerne fra gammeldags kasser med papirbon og manuel bogføring til mere moderne systemer eller simple iPad-baserede kasse- og betalingsløsninger. Hos Fiftytwo ser adm. direktør Henrik Salicath derfor et stort potentiale i den nye rammeaftale for alle parter.

 

Der er ingen tvivl om, at også de små butikker i dag har brug for noget af den teknologi og funktionalitet, som måske hidtil har været mest relevant for de større dagligvarebutikker, men som i dag er nede i et prisleje, hvor alle kan være med, siger han og fortsætter:


Med moderne kassesystemer og den digitale infrastruktur vi kommer med, kan vi hjælpe butikkerne med at automatisere mange af de manuelle ting, som den lille butiksejer bruger tid på. Det kan være alt fra at indføre elektronisk styring af varebeholdningen til deling af elektroniske fakturaer. Ja, selv muligheden for at koble en lille webshop på, åbner vores løsning op for.

Ifølge Jens O. Bylling Jensen er der masser af fordele for Nærkøbs medlemmer i at investere i digital opgradering. Derfor tilbyder Nærkøb med Fiftytwo-aftalen i dag to rammeløsninger på it- og kassesystemer til medlemmerne.

 

Vi ønsker at skabe de bedste rammer for, at de små butikker nemt og ubekymret kan vælge effektive og fremtidssikrede it-løsninger. Effektive it- og kassesystemer, som f.eks. 52RETAIL, der nu kommer ind i folden hos Nærkøb, ved vi, kan give mindst to procent direkte på bundlinjen i en kiosk eller nærbutik. Så det er bestemt nogle budskaber, som vi kommer til at bringe aktivt ud til medlemmerne den kommende tid, slår han fast.

 

Vil du vide mere

For mere information om rammeaftalen og vores løsninger, er du meget velkommen til at kontakte

Henrik Salicath, CEO, Fiftytwo A/S: +45 60231729

 

Heropicture_PM_marts_2020_1200x630px-2