Katrine Aaberg

Sådan kan du forstå dine kunder ved at forstå deres generation

Kunderne spiller en central rolle hos alle virksomheder. Det er derfor vigtigt for enhver at forstå forbrugernes behov. Både hvad de har til fælles, men også hvad der gør dem forskellige.

Forstå dine kunder

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vil du gerne have et hurtigt overblik? Så scroll ned til infografikken, der viser de 3 generationers købsadfærd.

I den seneste rapport; A Generational Perspective, lavet af Alliance Data undersøges netop dette ved at kortlægge, hvad der påvirker generationernes købsadfærd, og hvordan teknologien spiller ind.


En generation bliver, i populær vending, defineret som en gruppe af individer ofte med lignende idéer, problemer og holdninger.

Denne artikel vil fokusere på 3 generationer; Generation X, Y og Baby Boomerne, hvad der påvirker deres købsadfærd, og hvordan du kan målrette din tilgang for at engagere dine kunder.

Men først skal generationerne hurtigt præsenteres:

Generation Y                                            Generation X                                                       Baby boomere
Født mellem 1982-1999                         Født mellem 1966-1981                                     Født mellem 1946-1965
Mellem 19-36 år                                     Mellem 37-52 år                                                 Mellem 53-72 år

 

FORVENTNINGER TIL KØBSOPLEVELSEN

Ved spørgsmålet om hvilke faktorer, der påvirker deres lyst til at købe fra bestemte brands eller butikker, viser det sig, at færre og færre faktorer spiller ind, jo ældre folk bliver. Det betyder, at den yngre generation, Generation Y, topper listen med hele 12 faktorer, mens Generation X har 4 faktorer og Baby Boomerne blot har 2 faktorer.

Selvom både Generation Y og X lægger vægt på den generelle atmosfære i butikken, så adskiller de sig ved, at Generation Y ønsker en følelsesmæssig tilknytning til butikken eller brandet. Mens Generation X har en mere rationel tilgang, hvor de gerne vil have ligetil og ukompliceret information om produktet. For Baby Boomerne er det derimod produktet, der er i centrum, hvor produktkvaliteten rangerer højt.

 

Den generationsmæssige forskel gør, at du har mulighed for at kunne engagere dine kundesegmenter. For Generation Y bør du sigte efter at skabe en mere personlig købsoplevelse, mens du bør fokusere på at kommunikere mere enkelt og ligefrem til Baby Boomerne, der helst vil have konkrete svar på hvilket produkt de bør købe og hvorfor.

 

CONVENIENCE, CONVENIENCE, CONVENIENCE

Både Generation X og Y har, i størstedelen af deres liv, været vant til at have teknologi lige ved hånden, hvilket også betyder, at de rangerer teknologi som en betydningsfuld faktor, når de udvælger hvilke brands eller butikker de vil købe hos.

Teknologi er derimod ikke en påvirkelig faktor for Baby Boomerne, når de udvælger brands eller butikker. Dog bliver online tilstedeværelse set som et must på tværs af alle generationer, mens mobilapps kun bliver set som en nødvendighed af Generation X og Y.

Selvom teknologiske fremstød er populære hos de yngre generationer, så udtrykker mere end 75% af alle generationerne et ønske om at kunne se et produkt fysisk, før de køber.

 

GOD KUNDESERVICE ER ALT

Til trods for generationsmæssige forskelligheder, så viser undersøgelsen, at forbrugerne på tværs af alle generationer mener, at god kundeservice er det vigtigste, når det kommer til udvælgelse af butik.

God kundeservice spiller derfor en væsentlig rolle, når det handler om at give kunderne en god købsoplevelse. Det kan dog være svært i en travl hverdag med høje krav fra kunderne.

Kunne du tænke dig at vide, hvordan teknologi kan hjælpe dig med at give kunderne en bedre oplevelse? I vores e-bog ”Sådan navigerer du med overskud i et omskifteligt marked” giver vi et bud på, hvordan du kan forbedre kundeoplevelsen i en hverdag, hvor kravene er høje og tålmodigheden er lav.

Hent e-bog med det samme 

 

Infografik - Generationernes købsadfærd