October 05, 2021

Sådan får du Black Friday succes med dynamisk prisoptimering


Black Friday skaber købsparate kunder og gode forudsætninger for konvertering. Det betyder dog ikke, at økonomisk succes på Black Friday er givet på forhånd. Konkurrencen er nemlig hårdere end nogensinde før samtidig med, at kundernes krav skyder i vejret. Black Friday’s store vindere er dem, der formår at tilbyde attraktive priser og samtidig maksimere overskuddet.

Skrevet af Jacob Gammelby Stenhaug
e-Commerce
Tilbage til oversigten

Med andre ord: den bedste måde at opnå økonomisk succes på Black Friday er ved at optimere din prisstrategi. I dette blogpost dykker vi ned i, hvordan dynamisk prisoptimering kan hjælpe dig og din forretning.

 

Det er ved at være den tid på året igen. Dagen (eller dagene), hvor forbrugere verden over rammes af en helt speciel shoppingfeber – med det glødende dankort som hyppigste symptom – rykker tættere på. Der er små to måneder til Black Friday (d. 26. november), og de fleste e-Commercere er allerede godt i gang med planlægningen - en del af den er at få styr på prissætningen.

 

Stigningen i e-Commerce har skabt øget pristransparens og hyppigere prisændringer

Historisk set har Black Friday været en dag, hvor især de fysiske retailere så deres varer blive flået ned fra hylderne. De senere år, og ikke mindst i kølvandet på Covid-19, har e-Commercerne dog i den grad også kunne høste gevinsten af forbrugsfesten.

Stigningen i e-Commerce betyder, at prisgennemsigtigheden på markedet er øget, og det har resultereret i hyppigere prisændringer. Kombinationen af disse to faktorer har gjort dynamisk prisoptimering til en nødvendighed på nutidens marked.

En effektiv prisstrategi har afgørende betydning for din succes, også under Black Friday, hvor prisen spiller en endnu større rolle. I jagten på det gode tilbud, er dine kunder mest sandsynligt stødt på 100 til 1000 produkter og priser før de lander på din webshop, og selvom du har det bedste produkt på markedet, så vil en dårlig prisstrategi give dig enorme problemer. Prissætter du produktet for højt kan du risikere at miste kunder, prissætter du det for lavt, så ryger dit overskud måske. Dynamisk prisoptimering hjælper dig til at optimere din prisstrategi, vinde kunder og skabe overskud.

 

Hvad er dynamisk prisoptimering?

Kort sagt er dynamisk prisoptimering en løbende, automatisk prisoptimering af din prisstrategi, Prisstrategien og produktpriserne kontrolleres af software og ændres kontinuerligt baseret på bl.a. følgende faktorer:

  • Udbud og efterspørgsel
  • Markedstendenser
  • Konkurrence og branchestandarder
  • Forbrugernes forventninger 

Dynamisk prisoptimering er en videreudvikling af dynamisk prissætning. Vi kender især dynamisk prissætning fra rejsebranchen. Du har sikkert siddet og surfet rundt på Momondo eller Hotels.com og set, hvordan priserne konstant ændrer sig. I e-Commerce-universet er bl.a. Amazon førende inden for dynamisk prisoptimering. Amazon justerer sine priser minut for minut. Deres algoritme filtrerer gennem store mængder af data - herunder markedstendenser, forbrugervaner, konkurrentpriser, etc. – med det resultat, at de kan sælge flere produkter med højst mulig fortjeneste.

Du behøver dog hverken være en rejsevirksomhed eller på størrelse med Amazon for at hoppe med på bølgen. Det kræver ikke nødvendigvis dyr og enorm kompleks software, der ændrer dine produktpriser flere gange om dagen at få værdi af dynamisk optimering – det vigtigste er, at du får hjælp til at identificere og udvikle den prisstrategi, der giver størst værdi for netop din virksomhed, så du undgår at blive en af mange, der blindt matcher konkurrentpriser uden at forstå, hvornår det giver værdi og hvornår en anden pris havde givet bedre resultater for dig.

 

Hvorfor er dynamisk prisoptimering værdifuldt?

Når du investerer i dynamisk prisoptimering software sørger du for altid at være konkurrencedygtig i forhold til pris - når det er fordelagtigt for dig og uanset hvilke pludselige ændringer, der måtte forekomme i markedet. Samtidig eliminerer du meget af det manuelle arbejde med at udarbejde konkurrentanalyser og/eller måle dine produkters priselasticitet.

Et produkt kan enten være elastisk, hvor en prisændring fører til en stor ændring i efterspørgslen. Eller ikke-elastisk, hvor en lille prisændring ikke ændrer efterspørgslen mærkbart. Har et produkt en høj priselasticitet vil det være mere følsomt overfor prisændringer end et produkt med lav priselasticitet.

Dynamisk prisoptimering er altså værdifuldt, fordi du udover altid have den pris, der giver bedst resultat for dig, også frigiver tid til at fokusere på andre vigtige opgaver – fx at få styr på din Black Friday strategi, lave bedre kampagner og bedre indkøb.

 

Hvorfor er dynamisk prisoptimering værdifuldt i forbindelse med Black Friday?

I forbindelse med Black Friday spilder mange e-Commercere tid på manuelt at tracke og ændre priser. Deres medarbejdere bruger hele dagen på at følge markedet og sammenligne priser og produkter. Prisen har nemlig ekstra stor betydning på Black Friday. Med dynamisk prisoptimering automatiserer du denne proces, og frigiver tid til at varetage andre vigtige opgaver – fx kundehenvendelser, som der formentlig vil være en del flere af på sådan en travl salgsdag.

Med et nøjagtigt indblik i priselasticiteten – baseret på salgsdata fx fra sidste Black Friday - bliver det også gjort klart, hvilke produkter, der har en høj priselasticitet, og hvor det derfor giver mening at placere de højeste rabatter.

 

Hvad skal du være opmærksom på?

Der er vist ingen tvivl om, at vi er store fortalere for dynamisk prisoptimering, og vi ser et stort potentiale i at implementere servicen i din e-Commerce-forretning – både i forbindelse med Black Friday, men også generelt. For at du kan få mest værdi ud af den, er der dog nogle potentielle faldgruber, du bør være opmærksom på.


1. Softwaren tager sig af alt

Hvis du tror, at din dynamiske prissætningssoftware tager sig af alt, kan du være rimelig sikker på, at det ender galt. Selvom det kan lyde tiltalende at lade den dynamiske prissætningsalgoritme være alene om at bestemme prisen – uden dine medarbejderes indblanding – så vil det ikke fungere i praksis. Det er vigtigt, at du har nogle medarbejdere og eller en god rådgiver, der kan holde høje med algoritmen og sikre, at der altid er styr på det.


2. Ingen begrænsninger på hyppigheden af prisændringer

Svinger dine priser så ofte, at det bliver tydeligt for dine kunder, så vil de begynde at spekulere i at vente med at købe dit produkt til prisen er nede igen. Det kan også være, at de endda mister tilliden til dit brand. Smart prisoptimering betyder også at ændre mindst muligt og når det betyder mest muligt.

3. Konkurrenterne undergraves altid

Sætter du altid en lavere pris end din konkurrent kan det betyde, at de gør det samme, og det starte et kapløb mod bunden. Til sidst kan du risikere, at værdien af dit produkt styrtdykker, og du mister overskud. Smart prisoptimering er ikke bare at matche eller byde under konkurrenterne.


4. Softwaren anvendes kun online

Driver du en omnichannel forretning, så er det vigtigt, at dine priser er konsistente på tværs af kanaler. I din fysiske forretning vil det her være relevant at implementere elektroniske hyldeforkanter. Med elektroniske hyldeforkanter er det nemt hurtigt at opdatere og ændre priser uden at skulle ud til alle hylderne og gøre det manuelt. På den måde sikrer du dig, at dine priser altid er opdateret og ens. Selv uden elektroniske hyldeforkanter kan dine fysiske butikker få stor fordel af smart prisoptimering, der tilpasses til hvad der er praktisk muligt i den fysiske butik.


Fiftytwo og GX ADVISOR

For at hjælpe vores kunder til at opnå succes med dynamisk prissætning samarbejder Fiftytwo med GX ADVISOR. GX leverer en best-in-class softwareplatform til dynamic pricing, men vigtigst af alt besidder de kompetencerne til at hjælpe vores kunder med at få succes med løsningen.

De hjælper nogle af nordens dygtigste e-Commerce-virksomheder med at sælge eller tjene mere via effektive prisstrategier, der bidrager til at den enkelte virksomhed når sine mål – om det er øget omsætning, maksimering af profit, optimering af lageromsætningshastighed eller meget andet.

Sammen med GX ADVISOR tilbyder vi vores 52eSELLER-kunder en uforpligtende dialog om den enkeltes bedste muligheder med smart prisoptimering. Som en del af den dialog kan du få et overblik over dit prispotentiale og hvilke prisstrategier, der er mest oplagte at overveje for dig.

 

Forfatter Jacob Gammelby Stenhaug

Jacob har + 17 års anciennitet inden for e-Commerce, IT og dynamisk prissætning. Han har en stærk forståelse for vores kunders forretning og erfaring med at levere komplekse IT-løsninger. Tag fat i Jacob, hvis du har nogle spørgsmål | Jacob Gammelby Stenhaug, Business Development Manager, e-Commerce | +45 27 53 00 12 | jgs@fiftytwo.com

Relaterede blog posts

Se alle blog indlæg