e-Commerce Konsulentchef (Kolding)

A job that counts

Career

Vi søger en talentfuld e-Commerce Konsulentchef

Fiftytwo har en business unit med en velkørende e-Commerce forretning. Potentialet er stort, og vores nuværende chef for e-Commerce konsulenterne skal videre i virksomheden i en anden funktion. Vi søger derfor hans erstatning.

I e-Commerce forretningen driver vi en webshop, som henvender sig til både BtC og BtB. Det er en teknologisk avanceret multi-tenant løsning, som anvendes af en række velkendte virksomheder i Danmark. Der er over 125 kunder i forretningen. Udviklingen af selve produktet ligger i Udviklingsafdelingen, og salgsansvaret for nye kunder i Salg.

Som konsulentchef har du det overordnede ansvar for at implementere vores løsning hos nye kunder, og hjælpe eksisterende kunder med løbende vedligeholdelse af deres løsning. Vi arbejder agilt og har korte, dynamiske forløb. Bliv en del af vores virksomhed, hvis du vil have samlet ansvar for en konsulentforretning. Vi håber, at du har erfaring med at lede et konsulentteam, men er du et talent, skal du også være velkommen.


Hvilken rolle får du?

  • Du får ansvaret for vores e-Commerce konsulenter, som alle ti sidder i Kolding
  • Du vil indgå i ledelsesteamet for konsulenter i Fiftytwo
  • Du har budget og resultatansvar for teamet
  • Du har ansvar for alle leverancer
  • Du samarbejder med Salg og støtter op om salget af løsninger til nye kunder
  • Du varetager kontakten til eksisterende kunder og aftaler vedligehold og forbedringer
  • Du leder de større projektleverancer
  • Du samarbejder med produktudvikling om videreudvikling af standardproduktet

Hvad forventer vi af dig?

  • Du er en frisk og dynamisk person, som helst har erfaring med e-Commerce
  • Du har erfaring med at levere IT-løsninger i korte og agile forløb
  • Du er vant til at arbejde med kunder og varetage kunderelationer
  • Du er vant til at skabe værdifulde løsninger for kunderne
  • Du kommer fra IT-verdenen, men kan også have bureau-baggrund eller lign. 
  • Du har været udvikler, konsulent, projektleder, kontakt, teamlead, el. lign., men vil nu være chef for en afdeling
  • Du kan sælge dig selv og teamet, når døren er åbnet af vores dygtige salgs- og marketingteam
  • Du har en lang videregående uddannelse indenfor IT, økonomi eller lign. 

Hvorfor Konsulentchef hos Fiftytwo?

Fiftytwo hjælper retail, e-Commerce og leasingvirksomheder med at skabe perfekte omnichannel kundeoplevelser gennem vores innovative softwareløsninger. Vi er en nordisk softwarevirksomhed med målet om international rækkevidde. Fiftytwo er en god og solid virksomhed med meget stærke relationer til eksisterende kunder. Udover e-Commerce arbejder vi med de allerstørste danske virksomheder indenfor detailhandel og er suverænt markedsledende på vores område. Herudover har vi flere brancheløsninger baseret på Microsoft Dynamics Business Central. Således er der et solidt fundament at stå på, og vi har adgang til vores kunders ledelse. For den rette kandidat med ild i øjnene er der dermed store muligheder for personlig udvikling.

 

Om os

Hos Fiftytwo leverer vi innovative softwareløsninger. Vi er drevet af data og ambitionen om konstant at flytte grænsen for de ekstraordinære købssituationer, der flytter holdninger, øger markedsandele og hæver tallene på bundlinjen.

Siden 1952 har vi pioneret teknologiske løsninger for markedsledende kunder inden for retail, e-Commerce, leasing og medie. Det har gjort os til eksperter inden for branchespecifikke datadrevne og omnichannel løsninger.

Gennem tæt samarbejde og struktureret dataindsamling bruger vi vores viden og ekspertise til at hjælpe vores kunder med at skabe en perfekt kundeoplevelse. Vi beskæftiger ca. 100 medarbejdere og er landsdækkende med kontorer i København, Aarhus og Kolding.

Fiftytwo er en del Bording Group. Bording Group samler marketing, teknologi og rådgivning med det formål at udvikle virksomheders kommercielle konkurrencekraft.

 

Interesseret?

Vi holder løbende samtaler og ønsker stillingen besat snarest.

Konsulentchef Fiftytwo 

Har du spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at kontakte:


Maiken Pelby, HR Business Partner
+45 42612828
mpe@fiftytwo.com

Michael Træsborg, Director, Consulting & Delivery
+45 42531278
mtr@fiftytwo.com

Alle henvendelser vil blive behandlet fortroligt.