Erfaren NAV/BC developer til Fiftytwo i Aarhus

A job that counts

Career

Vi søger erfarne NAV/BC developers til Fiftytwo

Vil du være med til at udvikle fremtidens kundespecifikke løsninger i et udviklingshus i vækst?
 
Som NAV/BC developer hos Fiftytwo har du ansvaret for, sammen med dygtige og erfarne konsulenter, at levere de bedste løsninger til brancher inden for Retail, Leasing og mange andre spændende industrier. Det er vigtigt, at høj faglighed og kvalitet i løsningerne, er noget du også lægger stor vægt på i dit arbejde.
 
 

Du bliver ansvarlig for, at:

  • Sammen med konsulenterne at beskrive de løsninger, der skal udvikles til kunderne
  • Udvikle løsninger og teste inden levering til konsulenttest indenfor aftalt tid
  • Dokumentere løsningerne
  • Løse forskellige driftsopgaver
  • Udvikle både i C/AL og AL kode, da vi har kunder, der kører ældre NAV versioner og kunder med BC løsninger.

Hvad forventer vi af dig?

  • Du kan sammen med konsulenterne omsætte kundernes ønsker/krav til konkrete løsninger på en metodisk måde
  • Du har mindst +5 års erfaring i at kode i C/AL 
  • Du kan formulere dig mundtligt og skriftligt på et højt fagligt niveau på både dansk og engelsk
  • Du sætter en ære i at levere testede løsninger i høj kvalitet
  • Du trives med at arbejde i teams, hvor du kan byde ind med din faglighed og erfaringer
  • Du har evnen til at sige til og fra på en løsningsorienteret og konstruktiv måde
  • Du er god til at dele ud af din viden

 

Hvad kan vi tilbyde dig?

  • Et uformelt og dynamisk miljø med dygtige kolleger
  • Ansvar og frihed til at præge løsningerne
  • Samarbejde med spændende virksomheder
  • Konkurrencedygtig løn og pension, som fastsættes efter kvalifikationer
  • Fleksible arbejdstider

Desuden får du en attraktiv sundhedsforsikring, frokostordning, et godt personalemiljø og en aktiv personaleforening.

Hvorfor NAV/BC developer hos Fiftytwo?

Du tilbydes en unik mulighed for at blive en nøgleperson i en softwareudviklingshus med ambitiøse planer. Vi er en virksomhed i stor vækst og udvikling, og det håber vi, at du har lyst til at blive en del af. Du bliver en del af en kraftigt voksende afdeling, hvor der er rigtig mange spændende opgaver hos en bred vifte af kunder indenfor forskellige spændende forretningssegmenter. Vi har et fagligt meget stærkt team med lang erfaring indenfor NAV og allerede meget erfaring i Business Central.

Som medarbejder er du vores stærkeste ressource, og derfor vi vil gerne give dig muligheden for at have indflydelse og udvikle dig i en faglig og udfordrende arbejdsdag, hvor hver dag tæller. Derfor er vores mantra: Let’s make it count.

Vi er entusiastiske, passionerede og har et positivt mindset, og vi respekterer hinandens forskelligheder og skaber rum til, at du kan være den, du er. Vores omgangstone er fri og uformel, og der er altid plads til et godt grin. Vi vil have det sjovt, når vi går på arbejde – også når vi har ekstra travlt.

Vores kunder er nogle af de største og mest anerkendte virksomheder, og vores ambition er at spille en afgørende rolle for deres strategiske IT-udvikling og give dem et teknologisk fundament, som rykker dem ind i fremtiden.

Om os

Hos Fiftytwo leverer vi innovative softwareløsninger. Vi er drevet af data og ambitionen om konstant at flytte grænsen for de ekstraordinære købssituationer, der flytter holdninger, øger markedsandele og hæver tallene på bundlinjen. 

Siden 1952 har vi pioneret teknologiske løsninger for markedsledende kunder inden for retail, e-Commerce, leasing og medie. Det har gjort os til eksperter inden for branchespecifikke datadrevne og omnichannel løsninger. Vi beskæftiger ca. 100 medarbejdere og er landsdækkende med kontorer i København, Aarhus og Kolding.

Kunderne inkluderer virksomheder som BAUHAUS, Salling Group, Dagrofa, Magasin, Nemlig.com, Matas, Politikken, Information og Alm Brand.

Fiftytwo er en del Bording Group. Bording Group samler marketing, teknologi og rådgivning med det formål at udvikle virksomheders kommercielle konkurrencekraft.


Vil du vide mere?

Du kan finde mere om Fiftytwo, vores løsninger og vores medarbejdere på her på vores hjemmeside samt på LinkedIn.


Interesseret?

New call-to-action

Vi modtager kun ansøgninger på Linkedin via Easy Apply, så hvis du ønsker at vedlægge en motiveret ansøgning, så upload den i samme dokument som CV’et. Vi holder løbende samtaler og ønsker stillingen besat snarest. Du får arbejdssted på et af vores tre kontorer i Glostrup, Kolding eller Århus.

Maiken Pelby, HR Business Partner
+45 42612828
mpe@fiftytwo.com

Pia Munck, Head of D365   
+45 27111292
pmu@fiftytwo.com

Alle henvendelser vil blive behandlet fortroligt.