A job that counts.

Agil Senior Projektleder.

Career

Kan du sikre Fiftytwos kunder oplevelsen af, at projektledelsen bare spiller?

Vi søger en agil senior projektleder til vores hovedkontor i Glostrup.

Du får ansvaret for at drive og styre både kundevendte og interne strategiske projekter.

Vi planlægger og styrer vores projekter med et agilt udgangspunkt. Vi har respekt for metoden og disciplinen omkring projektledelsen, og vi har fokus på, at alle projektets stakeholders er kontinuert engagerede i projektet - fra start til slut.

Kvaliteten af vores projektledelse er af afgørende betydning for vores succes. God, effektiv og nærværende projektledelse er en betydelig del af ”limen” i det gode forhold til vores kunder.

Som projektleder i Fiftytwo har du dagligt kontakt med Fiftytwos ledelse, salg, udviklingsafdeling samt med nøglepersonerne hos vores kunder. Vi lægger derfor vægt på, at du – ud over at have de relevante faglige kvalifikationer, relevant erfaring, og engagement - er god til mennesker. Du vil få stor indflydelse på projektteamets engagement og arbejdsglæde.

I Fiftytwo har vi styr på vores værktøjer. Vi bruger Jira til styring og tracking af opgaver og incidents, og vi har egenudviklede metoder og værktøjer til at styre den agile proces – fra specifikation, over refinement, til eksekvering og leverance. Vores agile projektledelsesmetode bygger på DSDM fra Agile Business Consortium.

Vi har behov for en person, der kan skabe og bevare overblikket. Evnen og lysten til at dokumentere, illustrere og dele viden er af stor betydning for succes i jobbet, hvilket vil sige, at vi har brug for, at du også kan skrive dokumentation og udvikle visuelle præsentationer.

 

Jobbet

  • Bannerfører/evangelist for Fiftytwos agile projektledelsesmetode – internt, og overfor vores kunder
  • Assistere kollegaer og kunder med igangsættelse af nye projekter (udvikling af bizz case og initieringsdokumenter)
  • Drive refinement-forløbet (projektnedbrydning, specifikation, estimering og prioritering osv.)
  • Drive eksekveringen (planlægning af iterationer/sprints, sikre afviklingen af daglige Scrum-møder etc.)
  • Sikre afholdelsen af retrospects og dokumentation af lessons learned
  • Træne og undervise kollegaer og kunder i aktiviteter og værktøjer relation til den agile metode.
  • Sikre metodernes løbende kompatibilitet med Fiftytwos IT-værktøjer

Du vil blive en del af et engageret team, hvor der er stor frihed under ansvar, samt en forventning om at du kan arbejde selvstændigt. Du vil selv være med til at sætte præg på dit arbejde og hverdag. Der er mange facetter og god variation i arbejdet, og du vil komme ind i en virksomhed, der er i vækst, og hvor der er gode rammer og mulighed for at udvikle sig.

 

Interesseret?

Send dit CV og ansøgning til Gitte Straagaard på gis@fiftytwo.com 

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte: Head of D365 Henrik Slot Hansen (hsh@fiftytwo.com, eller 60 23 17 06). Ansøgninger behandles løbende.

Hos Fiftytwo leverer vi innovative softwareløsninger. Vi er drevet af data og ambitionen om konstant at flytte grænsen for de ekstraordinære købssituationer, der flytter holdninger, øger markedsandele og hæver tallene på bundlinjen. Siden 1952 har vi pioneret teknologiske løsninger for markedsledende kunder inden for retail, leasing og medie. Det har gjort os til eksperter inden for branchespecifikke datadrevne og omnichannel løsninger. Gennem tæt samarbejde og struktureret dataindsamling bruger vi vores viden og ekspertise til at hjælpe vores kunder med at skabe en perfekt kundeoplevelse.