A job that counts.

Erfaren Projektleder.

Karriere

Kan du sikre Fiftytwos kunder oplevelsen af, at projektledelsen bare spiller?

Vi søger en erfaren IT projektleder til vores hovedkontor i Glostrup.

Du får ansvaret for at drive og styre både kundevendte projekter, og samtidigt sikre at kunderelationen på få navngivne kunder er i top.

Kvaliteten af vores projektledelse er af afgørende betydning for vores succes. God, effektiv og nærværende projektledelse er en betydelig del af ”limen” i det gode forhold til vores kunder.

Som projektleder i Fiftytwo har du dagligt kontakt med Fiftytwos ledelse, salg, udviklingsafdeling samt med nøglepersonerne hos vores kunder. Vi lægger derfor vægt på, at du – ud over at have de relevante faglige kvalifikationer, relevant erfaring, og engagement - er god til mennesker.

Vi bruger Jira til styring og tracking af incidents, og vi har egenudviklede metoder og værktøjer til at styre den proces – fra specifikation, til eksekvering, leverance og opfølgning.

Vi har behov for en person, der kan skabe og bevare overblikket. Evnen og lysten til at dokumentere, illustrere og dele viden er af stor betydning for succes i jobbet.

Der er dig som har ansvaret for at kunden får en god oplevelse og at kommunikationen på alle planer er i højsædet.

Her en opsummering:

  • Stærk kommunikatør – internt og især overfor vores kunder
  • Igangsættelse af nye projekter efter en fastlagt leverancemodel
  • Drive projektet fra A-Z (projektnedbrydning, specifikation, estimering og prioritering osv.)
  • Drive eksekveringen (planlægning af iterationer/sprints, sikre afviklingen etc.)
  • Sikre afholdelsen af intern læring efter færdiggjort projekt og dokumentation heraf
  • Fremstå som eskalationspunkt mod kunderne ved kritiske hændelser
  • Tovholder på generel styring af varierende opgaver

Du vil blive en del af et engageret team, hvor der er stor frihed under ansvar, samt en forventning om at du kan arbejde selvstændigt. Du vil selv være med til at sætte præg på dit arbejde og hverdag. Der er mange facetter og god variation i arbejdet, og du vil komme ind i en virksomhed, der er i vækst, og hvor der er gode rammer og mulighed for at udvikle sig.  

 

Interesseret?

Send venligst din ansøgning til Head of Professional Services Carsten Hosbond Johansen (kontakt@fiftytwo.com). Vi læser ansøgningerne løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt. Har du spørgsmål inden da, så kontakt meget gerne Carsten Hosbond Johansen på mobil 60 23 17 10. Alle henvendelser behandles fortroligt.   

 

Hos Fiftytwo leverer vi innovative softwareløsninger. Vi er drevet af data og ambitionen om konstant at flytte grænsen for de ekstraordinære købssituationer, der flytter holdninger, øger markedsandele og hæver tallene på bundlinjen. Siden 1952 har vi pioneret teknologiske løsninger for markedsledende kunder inden for retail, leasing og medie. Det har gjort os til eksperter inden for branchespecifikke datadrevne og omnichannel løsninger. Gennem tæt samarbejde og struktureret dataindsamling bruger vi vores viden og ekspertise til at hjælpe vores kunder med at skabe en perfekt kundeoplevelse.