Konsulentchef

A job that counts

Vi søger en talentfuld konsulentchef til eCommerce

Fiftytwo har en business unit med en velkørende eCommerce forretning. Potentialet er stort, og vores nuværende chef for eCommerce konsulenterne skal videre i et nyt spændende job i vores virksomhed. Vi søger derfor hans erstatning.

I eCommerce forretningen driver vi en webshop-løsning, som henvender sig til B2C og B2B. Det er en teknologisk avanceret multi-tenant løsning, som anvendes af en række velkendte virksomheder i Danmark. Udviklingen af selve produktet ligger i Udviklingsafdelingen, og salgsansvaret for nye kunder i Salg.

Som konsulentchef har du det overordnede ansvar for at implementere løsningen hos nye kunder og hjælpe eksisterende kunder med løbende vedligeholdelse af deres løsning. Vi arbejder agilt og har korte, dynamiske forløb. Så kom over til os, hvis du har lyst til at få et samlet ansvar for en konsulentforretning. Vores 10 konsulenter sidder alle i vores eCommerce afdeling, der har kontor i Kolding

 

Hvilken rolle får du? 

Som Konsulentchef er du ansvarlig for levering af konsulentprojekter til vores kunder, effektiv anvendelse af konsulenternes ressourcer samt konsulentafdelingens økonomiske resultater. Dette indebærer, at du: 

  • Har forståelse for de ikke-tekniske kundekrav, dokumentationen af disse samt de tekniske krav
  • Sikrer korrekt forståelse af opgaven og dokumentation mellem kunde- og konsulentteam
  • Har det overordnede ansvar for planlægnings-, estimerings- og implementeringsprocessen
  • Sikrer at projektet leveres til tiden, i overensstemmelse med de aftalte specifikationer og til aftalt kvalitet
  • Holder øje med og regelmæssigt leder kommunikationen mellem team og kunde
  • Holder øje med levenrancer på færdige produkter samt test i den forbindelse
  • Udvikler kunderelationen på et personligt niveau og lærer endnu mere om kundens forretning og kunder med det formål, at forbedre samarbejdet mellem kunde og team og dermed produktet.
  • Sikrer at der er tilstrækkelige ressourcer til rådighed
  • Leverer økonomiske budgetter
  • Leverer økonomiske resultater
  • Samarbejder med Salg og støtter op om salg til nye kunder
  • Er projektleder ved de større leverancer
  • Samarbejder med produktudvikling om videreudvikling af standardproduktet

 

Hvad forventer vi af dig?

Vi forventer du har:

  • Erfaring med scrum
  • Erfaring som team lead
  • Erfaring med et agilt planlægningsværktøj (Jira / Rally / andet)
  • Meget gode Excel-færdigheder og godt praktisk kendskab til Microsoft Office
  • God forståelse på brugerniveau af webteknologier
  • Erfaring med teamplanlægning
  • Erfaring med konsulentarbejde
  • Erfaring med kundeengagement
  • En teknisk uddannelse på bachelor- eller master-niveau

Det er en fordel, hvis du har erfaring med eCommerce og med at levere IT-løsninger i korte, agile forløb. Du er vant til at arbejde med kunder og varetage relationen til disse samt lave løsninger, der skaber værdi for kunderne. Du kommer sikkert fra IT-verdenen, har selv været udvikler, konsulent, projektleder, kontakt, teamlead, el.lign., men vil nu være chef for en afdeling. Du kan sælge dig selv og teamet, når døren er åbnet af vores dygtige salgs- og marketingteam.

 

Som person har du:

  • Opmærksomhed på detaljer og et naturligt ønske om at verificere og sikre kvalitet
  • Ønske om struktur og overholdelse af processen
  • Evnen til at holde overblik over flere samtidige arbejdsprocesser der håndteres af samme team
  • Evnen til at "lede" selvstyrende teams
  • Evnen til at motivere teams og skabe en følelse af teamspirit
  • Med din udadvendte profil og positive tankegang evnen til at fungere som bro mellem meget tekniske kolleger og mere kommercielt orienterede kunder
  • Evnen til at hjælpe teams med løbende optimering af proces og metoder gennem facilitering af optimeringsprocessen og løbende evaluering.

 

Hvorfor Konsulentchef hos Fiftytwo?

Fiftytwo hjælper retail, eCommerce og leasingvirksomheder med at skabe perfekte omnichannel kundeoplevelser gennem vores innovative softwareløsninger. Vi er en nordisk softwarevirksomhed med målet om international rækkevidde. Fiftytwo er en god, solid virksomhed med meget stærke relationer til eksisterende kunder. Udover eCommerce arbejder vi med de allerstørste danske virksomheder indenfor detailhandel og er suverænt markedsledende på vort område. Herudover har vi flere brancheløsninger baseret på Microsoft Dynamics Business Central. For den rette kandidat med ild i øjnene er der dermed også store muligheder for personlig udvikling.

Om os

Hos Fiftytwo leverer vi innovative softwareløsninger. Vi er drevet af data og ambitionen om konstant at flytte grænsen for de ekstraordinære købssituationer, der flytter holdninger, øger markedsandele og hæver tallene på bundlinjen.

Siden 1952 har vi pioneret teknologiske løsninger for markedsledende kunder inden for retail, eCommerce, leasing og medie. Det har gjort os til eksperter inden for branchespecifikke datadrevne og omnichannel løsninger.

Gennem tæt samarbejde og struktureret dataindsamling bruger vi vores viden og ekspertise til at hjælpe vores kunder med at skabe en perfekt kundeoplevelse. Vi beskæftiger mere end 100 medarbejdere og er landsdækkende med kontorer i København, Aarhus og Kolding.

Fiftytwo er en del Bording Group. Bording Group samler marketing, teknologi og rådgivning med det formål at udvikle virksomheders kommercielle konkurrencekraft.

Vil du vide mere?

Du kan finde mere om Fiftytwo, vores løsninger og vores medarbejdere her på hjemmesiden samt på www.linkedin.com/company/fiftytwo/life/.  

Interesseret? 

New call-to-action

Vi modtager kun ansøgninger her på Linkedin via Easy Apply, så hvis du ønsker at vedlægge en motiveret ansøgning, så upload den i samme dokument som CV’et. Vi holder løbende samtaler og ønsker stillingen besat snarest.

Har du spørgsmål til jobbet?

Andreas Graae, CTO, eCommerce
agr@fiftytwo.com

Marianne Schmidt Nellemann, Operations & HR manager  
+45 41 95 01 58  
mne@fiftytwo.com 

 

Alle henvendelser vil blive behandlet fortroligt.