Mette Kuhlmann Frandsen

Hvilke systemer kan 52LEASING fra Fiftytwo integrere med?

Da et leasingadministrationssystem har til formål at lette arbejdet for den enkelte medarbejder ved at samle data og integrere til andre programmer, er det altafgørende, at løsningen kan integrere med de systemer, der allerede eksisterer i din virksomhed og gnidningsfrit udveksle data på tværs af dem.

 

leasing_integration

52LEASING fra Fiftytwo er baseret på den nyeste Microsoft Dynamics 365 teknologi og kan bygges ovenpå en allerede eksisterende NAV/Business Central-løsning og integreres med andre ERP-systemer og en lang række tredjepartssystemer. Formålet med de mange integrationsmuligheder er at nedbryde siloer, skabe transparens og understøtte forretningsprocesserne med online- og dynamisk opdatering på tværs af alle systemer.

Overvejer du at skifte dit leasingadministrationssystem? Så prøv vores beregner  og find ud, hvad du økonomisk vil få ud af at skifte til en moderne løsning.

Løsninger som 52LEASING kan integrere med:

 

Betalingsopkrævning og -indbetalinger (Collection Management)

Der er flere forskellige muligheder for at opkræve betaling fra kunderne, som 52LEASING er i stand til at operere med gennem integration til tredjepartsprodukter fra Continia. Ligeledes er der en række forskellige muligheder for modtagelse af indbetaling, som Continia også har skabt integration til. Det betyder, at alt kan håndteres med 52LEASING og Microsoft Dynamics 365 Business Central.

 

Tilmelding til BS (Collection Management)

Det er muligt at tilmelde kunderne til Betalingsservice direkte fra 52LEASING – tilmeldingen sker online med Nets.

 

Betaling af leverandør-fakturaer

Det er muligt at integrere med Continia Payment Management til betaling af leverandør fakturaer. Alternativt kan du benytte tjenesten Konvertering af bankdata gennem AMC Banking, som er en standard NAV-funktionalitet.

 

Kreditoplysninger

Integrationer til eksempelvis BisNode, IDQ og Experian sikrer, at din virksomhed med 52LEASING lever op til finansieringsselskabets kreditpolitik. Disse tjenester udbyder adgang til forskellige informationer baseret på CVR-numre, så virksomheden kan afdække så mange risici som muligt inden endelig accept af leasingaftalen.

 

Bilinformationer

Med en integration til Digital Tinglysning er det muligt at tinglyse i Bilbogen, hvor det også kan kontrolleres, om der er pant og restgæld i bilen. Derudover sikrer oplysninger fra RKI, CVR- og CPR-numre, at der er fuld adgang til de tekniske oplysninger på en bil.

 

Statistisk data

Med 52LEASING kan du søge data på tværs af tabeller, så du kan søge lige præcis de informationer frem, du skal bruge.

 

Skulle der være behov for andre integrationer eller tilføjelser til at optimere jeres processer, kan disse også implementeres, idet arkitekturen i 52LEASING er designet til integration med eksempelvis webservices.

Med den nyeste opdatering til Business Central er det tilmed blevet endnu lettere at foretage ændringer. Samtidig ligger kodningen udenfor systemet, så justeringer og opgraderinger er ikke længere forbundet med store omkostninger – hverken økonomisk, tidsmæssigt eller i forhold til mandskab.

Prøv beregneren her