April 16, 2019

Udfordringer og fordele ved selvscanning


En af de største udfordringer, som retailere står over for, er uden tvivl lange køer og utålmodige kunder. Tid er ekstremt værdifuld, og forbrugerne gider ikke at vente i lange køer. De vil have en hurtig og effektiv oplevelse uden problemer. En måde at imødekomme dette på er ved at indføre selvscanning. 

Skrevet af Peter Møller
Retail
Tilbage til oversigten

Løsningen nedbryder de lange køer og tillader forbrugerne at handle, som de vil, på en effektiv og god måde. Der er naturligvis altid to sider af samme sag, så vi tager et kig på både udfordringerne og fordelene ved selvscanning.


Udfordringer

Der er nogle udfordringer forbundet med løsningen, som muligvis får dig til at tøve med at tage det næste skridt. Bare rolig, de skulle være til at overkomme.

  • Kunderne skal vænne sig til en ny måde at handle på, og personalet skal vænne sig til en ny måde at arbejde på. Det tager naturligvis noget tid, men du kan forkorte den tid ved at vælge en løsning, som er brugervenlig og gennemtænkt. Sørg også for at have nok personale til at hjælpe kunderne og hinanden i løbet af den første tid.
  • Selvscanning betyder mere overvågning og til tider sikkerhedstjek af kunderne for at forebygge snyd og svind. Ikke alle vil synes om dette, men hvis du lærer dit personale at være hjælpsomme og forklare kunderne, at det er hvad, de er der for – at hjælpe – vil kunderne være mere forstående og mindre skeptiske.
  • Du er nødt til at ændre dine butikker, så de kan understøtte løsningen. Det kræver ting som installation af stativer til scannere og specielle betalingsstationer.

Fordele

  • Selvscanning forkorter – eller i bedste tilfælde – fjerner de lange køer, så kunderne sparer tid.
  • Købsoplevelsen bliver mere behagelig og glidende. Med selvscanning kan kunderne scanne og pakke deres varer, mens de går rundt i butikken, og de behøver ikke at interagere med personalet.
  • Der bliver fyldt mere i kurvene. Forbrugere, som benytter selvscanning, er mere tilbøjelige til at bruge flere penge, især hvis de bliver præsenteret for rabatter og tilbud, mens de handler.

VDC Research skriver, at efterspørgslen efter disse løsninger fortsætter med at vokse i Europa, da detailhandlere ser ud til at reducere arbejdsrelaterede udgifter og observere større markedskurvstørrelser, hvilket i gennemsnit er 10% stigning i de samlede indtægter, når de implementerer håndholdte selvscanningsløsninger

Vi synes uden tvivl, at fordelene ved selvscanning overstiger udfordringerne, og det er en løsning, som virkelig kan hjælpe dig med at imødekomme forbrugernes behov og krav i dag. Hvis du stadig ikke er overbevist, kan du også læse vores blogindlæg: "Derfor bør du overveje selvbetjeningsløsninger i din forretning".

 

 

New call-to-action

Forfatter Peter Møller

Peter Møller har + 30 års erfaring med IT-løsninger, og han er specialist inden for retail og e-Commerce. Han hjælper nogle af Danmarks og Nordens største retailkæder med at drive en optimal forretning. Tag fat i Peter, hvis du har nogle spørgsmål | Peter Møller, Director, Sales & Marketing | +45 25 50 56 31 | pmo@fiftytwo.com

Relaterede blog posts

Se alle blog indlæg