Tanker om at forny sin webshop kan give anledning til en del overvejelser - men hvilke er det særligt relevante, at du gør dig inden, du vælger en ny webshop-løsning? Uanset om du foretrækker Magento eller er mere til 52eSELLER, kan nedenstående overvejelser være værdifulde i forhold til at vælge den bedste webshop-løsning.
Helt overordnet er det naturligvis altid en god ide at lave sit hjemmearbejde grundigt. Afsæt de nødvendige ressourcer, så du kan få lavet en grundig kravspecifikation.
Det kan være en god idé at starte helt lavpraktisk og gemme de store forkromede digitale strategier til senere. Du kan med fordel begynde med at definere, hvilke forretningsmæssige mål du ønsker at opnå med din webshop.
Overvej fx hvilke kunderelaterede udfordringer webshoppen skal løse, og hvordan udfordringerne kan løses bedre end i dag. Og så er det vigtigt, at du overvejer hvilke features, der kan give den bedste kunderejse på dit website, og hvilke behov de skal kunne indfri.
Tag eventuelt afsæt i disse overvejelser:
Vælg en webshopløsning, der integrerer til dit ERP-system og nemt kan opdateres, når du opdaterer dit ERP-system. Det kan nemlig blive en dyr fornøjelse, hvis du skal starte forfra med integrationen hver gang, du står overfor en opdatering. Husk at få et overslag på, hvad dette vil koste, inden du sætter din underskrift på kontrakten.
I en tid med mange store og små softwareændringer er evnen til at håndtere løbende opdateringer i din webshop afgørende. Specialtilpasninger til din webshop kan være dyre og kan samtidig blokere for efterfølgende opdateringer. Husk på, at prisen for specialtilpasninger ikke kun går til konsulenttimer, men i høj grad også til de vedligeholdelsesissues, de kan medføre fremadrettet. Vælg derfor et system, der inkluderer løbende opdateringer - det vil reducere dit total cost of ownership.
Med dette for øje anbefales det, at du:
Der er naturligvis forskel på typen af markedsføring, alt efter om du henvender dig til BtB-, BtC-markedet eller noget helt tredje - nogle elementer vil dog være relevante uanset dit markedsfokus.
Det gælder fx kvaliteten af dine produkttekster og gode produktbilleder, der altid bør navngives, så de er relateret til varen. Overvej om dine produkttekster indeholder den rette information og om de kan skrives mere sælgende og appellerende. Det kan være en god idé at bruge ressourcer på SEO, så I får optimeret de relevante tekster på produkt- og kategorisider. Her kan en dygtig SEO-partner gøre rigtig meget og bl.a. bidrage med konkrete SEO webshop tips, men du kan sagtens lave det mest basale selv. Tænk også over om I vil anvende YouTube og 360-graders-billeder på webshoppen samt på sociale medier som Facebook, LinkedIn, Twitter, Instagram, etc. for at give mere dynamiske oplevelser og information til kunderne.
Et loyalitetsprogram kan være en effektiv måde at opbygge relationer til dine kunder, markedsføre produkter og opnå mersalg via personlige rabatter og tilbud. Hvis du ønsker at implementere et loyalitetsprogram, bør det dog tænkes ind i markedsføring og opbygning af webshoppen fra første færd, da det har stor betydning for dit valg af webshop-løsning.
Fiftytwo er en del af Bording Group.
Bording Group består af 400 medarbejdere, i 7 selskaber på tværs af det Danske, Svenske og Norske marked. Vi arbejder alle med marketing, teknologi og rådgivning i partnerskab med vores kunder.