July 06, 2021

Retailtainment – fremtiden inden for fysisk retail


De senere år og især efter, at Covid-19 har tvunget os til at holde afstand og minimere fysisk kontakt er forbruget i højere grad rykket online, og presset på de fysiske retailere er vokset.

Skrevet af Peter Møller
Retail
Tilbage til oversigten

I dag er fysiske retailere blevet nødt til at genopfinde deres rolle på markedet, og finde på nye og kreative måder at vinde kunderne tilbage. Selvom det kan lyde som en svær opgave at konkurrere med ”åbent 24 timer i døgnet”, ”levering direkte til din dør” og ”shopping fra sofaen – uden kø", så har fysiske retailere en klar fordel de kan og bør udnytte.


Vind kunderne tilbage med retailtainment

Er du nogensinde gået ind i en forretning og blevet draget af musikken, stemningen og omgivelserne uden at disse elementer nødvendigvis har involvereret forretningens produkter? Måske har du været forbi tøjbutikken Arket i København og oplevet hvordan en café, der sælger vegansk og vegetariansk mad har fået en plads blandt skjorter, bukser og strømper?

Når Arket placerer en café i forretningen, er det med formålet at give deres kunder en oplevelse udover det sædvanlige. I dag er forbrugerne nemlig i højere grad på jagt efter oplevelser end materielle ting. Ifølge Eventbrite vil 78 procent af millennials-forbrugerne prioritere at bruge penge på en oplevelse eller en begivenhed frem for et fysisk produkt.

Det er derfor ikke sandsynligt, at fysiske butikker bliver irrelevante i den nærmeste fremtid. Selvom e-Commerce bliver tiltagende populært, så kan fysiske retailere tlbyde deres kunder den slags virkelige oplevelser, der er mere værdsat end nogensinde før. 

Her kommer ”retailtainment” eller ”experimental shopping” ind i billedet. Et koncept, der ifølge dets ophavsmand sociolog George Ritzer bygger på, at lyd, atmosfære og aktivitet kan gøre kunderne interesserede i produkterne og i humør til at købe. Gode in-store oplevelser kan gøre shopping til en social, afstressende og/eller underholdende aktivitet, og det kan være et vigtigt værktøj til at vinde kunderne tilbage, når verden nu dag ser mere normal ud og fysiske retailere kan holde åbent. 

 

Retailtainment 2.0

Retailtainment er ikke et nyt koncept, der er designet til at redde fysisk retail. Ritzer introducerede allerede konceptet i 1999, og endnu før det, i 1951, opfandt en mand ved navn Victor Gruen det første amerikanske storcenter med formålet at give forbrugerne et sted, hvor shopping var en fornøjelig aktivitet. Han forestillede sig, hvordan indendørs forårscaféer og flot opstillede produkter i vinduerne ville give kunderne en oplevelse af at være på et marked i Europa.

Det er dog i dag, og især i kølvandet på Covid-19 ekstra værdifuldt for fysiske retailere at anvende retailtainment som et værktøj til at vinde kunderne tilbage. I en tid, hvor e-Commerce skyder frem med lynets hast er retailtainment en måde, hvorpå fysiske retailere ved at give kunderne gode oplevelser kan genfinde deres plads i markedet.

 

Få succes med retailtainment

Har du besluttet dig for at indføre retailtainment i din forretning, så er der tre vigtige spørgsmål du bør stille dig selv inden, for at sikre, at du lykkes med at skabe de bedste omgivelser for netop dine kunder.

 

1. Hvem er min kunde?

Sæt dig ind i hvem din ideelle kunde er, hvilke præferencer de har og hvordan du bedst underholder dem.

 

2. Hvad appellerer til min kunde?

Ud af de mange retailtainment initiativer du kan indføre, så er det vigtigt at det du vælger er dét, der appellerer mest til din ideal-kunde. Er din kunde en, der vil underholdes igennem spil? Eller måske en, der ønsker en oplevelse i smukke omgivelser og med en rolig atmosfære?

 

3. Hvilke trends kan jeg udnytte?

Undersøg hvilke trends, der er hotte inden for din branche netop nu. Er det fx bæredygtighed, så kan det være relevant at indføre det som et element i din anvendelse af retailtainment.

 

Gode eksempler 

Foruden Arket og diverse stormagasiner har mange retailere implementeret retailtainment i deres fysiske forretninger, og haft stor succes med det. I nedenstående har vi samlet fire eksempler:

 

LEGO

LEGO må siges at være et brand, der har taget retailtainment til det næste niveau. I deres fysiske butikker bliver kunderne mødt af store og smukt konstruerede lego-figurer, der er opstillet områder, hvor børn kan lege med legoklodser og med deres ”pick-a-brick”-væg formår de at iscenesætte deres produkter på en særlig måde. Udover at give kunderne en ekstraordinær oplevelse i deres fysiske butikker har Lego også flere forlystelsesparker.

 

Vans

I London har tøj – og skomærket Vans skabt en ekstraordinær oplevelse for deres kunder i form af butikken ”House of Vans”. Stedet er skræddersyet til unge mennesker med kunst, musik, street kultur og mode. Som ung kan du både komme for at shoppe Vans’ produkter, men også bare for at være blandt andre jævnaldrene. I House of Vans finder du en biograf, café, live musik og en mini skate-rampe. Vans’ implementering af retailtainment er et tydeligt bevis på, at de kender deres kunder godt, og ved hvordan man skaber oplevelser efter deres smag.

 

North Face

I adventure-brandet North Face's butik i SoHo, Manhattan får du som kunde i den grad lov til at se, føle og opleve fortællingen bag det det brand, du køber. Butikken kan på mange måder sammenlignes med et museum over North Face's historie. På en tur rundt i butikken bliver du bl.a. præsenteret for en replika af et tidligt design af North Face's logo, der giver dig en forståelse for, hvordan brandet har fået sit navn. I forskellige glasmontrer kan du se både originale produkter skabt af North Face-grundlæggere og atleter gennem tiden, men også produkter anvendt til diverse ekskursioner. Fx er en sovepose som klatreren Emily Harrington brugte på en særligt udfordrende tur udstillet. 

 

Nike 

Nike's flagship store i New York er endnu et eksempel på yders vellykket retailtainment. I butikken er der bl.a. en mini basketball bane med kameraer, der filmer dine træk fra forskellige vinkler. Der er et løbebånd, der simulerer udendørs løbeture samtidig med, at den filmer dit løb, så Nike's ansatte kan anbefale dig de bedste løbesko. Der er endda et lille lukket område, hvor du kan spille fodbold, en sko-bar, hvor kunderne kan personalisere deres nye sneakers samt specialister til rådigheder, der kan tage kunden igennem øvelser for at teste hvilke sko, der passer bedst til dem.

 

Du behøver selvfølgelig ikke at implementere retailtainment på samme niveau som ovenstående brands for at få succes. Det handler som tidligere nævnt om at kende sine kunder, forstå hvad der appellerer til dem samt hvad trendsne i markedet er. Med denne viden og hjælp fra musik, indretning og gode idéer kan du nå langt.

 

New call-to-action

Forfatter Peter Møller

Peter Møller har + 30 års erfaring med IT-løsninger, og han er specialist inden for retail og e-Commerce. Han hjælper nogle af Danmarks og Nordens største retailkæder med at drive en optimal forretning. Tag fat i Peter, hvis du har nogle spørgsmål | Peter Møller, Director, Sales & Marketing | +45 25 50 56 31 | pmo@fiftytwo.com

Relaterede blog posts

Se alle blog indlæg